Fleksibel kontorbygning i naturlige materialer

Fleksibel kontorbygning i naturlige materialer

Framehouse står nu færdig, og de 1810 m2 byder bl.a. på simple bygningsvoluminer med reference til den lokale kontekst i Dragør

Schmidt Hammer Lassen Architects udvider sin portefølje af projekter i træ med åbningen af Framehouse, der er en fleksibel kontorbygning på 1810 m2 i Dragørs erhvervsområde 12 kilometer syd for Københavns centrum. I området ligger genanvendte flyhangarer sammen med nye konstruktioner inspireret af hangarernes form. Framehouses simple bygningsvoluminer er en reference til den lokale kontekst og er samtidig en sjælden og helt særlig bygning i Danmark pga. dens åbne træstruktur, der er både bæredygtig og innovativ.

- Designet af Framehouse er inspireret af de gammeldags trælader med deres simple konstruktioner og åbne bærende strukturer, siger John Lassen, der er stiftende partner hos Schmidt Hammer Lassen.

- Vi har tilført et moderne islæt med bæredygtig innovation, der kan imødekomme kontorlejernes behov, og hvor Danmarks ambitiøse grønne målsætninger samtidig understøttes, siger han videre.
 
En åben og grøn arbejdsplads
Framehouse er en toetagers bygning, der er inddelt i tre parallelle voluminer, og består af et åbent og fælles kontormiljø, som opfordrer til samskabelse og interaktion. Voluminet i midten udgør hjertet af bygningen, hvor almene funktioner som indgang, mødelokaler og kantine har fået plads. Dette fællesområde omkranses af to fleksible ydre voluminer, hvor der kan være kontorer og mødelokaler i forskellige skalaer. Gennemgående materialer som Douglas-gran, egetræ og grønne planter er med til at give ro og tilfører bygningen en varm og indbydende atmosfære.
 
- Projektet skubber Danmark foran på vejen frem mod mere bæredygtigt design, avanceret ingeniørarbejde og konstruktion i træ, siger John Lassen.
 
Framehouse er certificeret med DNGB Guld-mærket, og bæredygtighed gennemsyrer projektet fra landskab til tagterrasser. Udenfor står fire ladestationer til elbiler, der gør det muligt for lejerne at lade på stedet. Indenfor i grundetagen holder betongulve på varmen, mens de hårdt pressede egetræsplanker, der er anvendt til de øvrige etager, aldrig tidligere har været anvendt i byggeriet i Danmark. Ovenlysvinduer på de tre tage giver naturlig ventilation, og de ydre tagoverflader er beklædt med grønne stenurtsplanter.

- Valget af materialer reducerer ikke kun indvirkningen på miljøet, men sikrer også, at Framehouse vil bestå i mange år, mens det ældes naturligt og med ynde, siger John Lassen.

-kj

24/5 2019
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer