Flere piger i Horsens vælger EUX-uddannelser inden for byggeri- Vi har det rigtig godt i vores klasse, hvor vi er fem piger og 25 drenge. Der er selvfølgelig meget drengehørm i klassen, men så står vi bare sammen og giver dem igen, fortæller Katrine og Sikkersoq

Flere piger i Horsens vælger EUX-uddannelser inden for byggeri

Byggeriets Kvinderåd har en ambition om at fordoble andelen af kvinder i branchen over de næste 10 år. Det mål er man på vej til at nå i Horsens. Det viser tal fra januaroptaget 2019 på Learnmark Tech

På EUX-uddannelserne til tømrer, murer og struktør på Learnmark Tech er der i januar 2019 næsten dobbelt så mange piger, som på samme tidspunkt sidste år. Det viser tal for de EUX-elever, der netop har valgt uddannelsesretning på grundforløb 2 (GF2).

På GF2-holdet er fem ud af 48 elever piger, og de har alle valgt en uddannelse inden for byggeri. To af dem er Sikkersoq Kirsten Mathæussen Jensen og Katrine Hansen, som vil være EUX-Struktører, før de videreuddanner sig.

- Jeg vil gerne have en håndværksuddannelse, før jeg læser videre til ingeniør. Samtidig havde jeg lyst til at prøve noget nyt, og jeg ville gerne tage en uddannelse, hvor jeg ikke kun sidder bag ved en computer. Derfor har jeg valgt at uddanne mig til EUX-Bygningsstruktør, fortæller Sikkersoq Kirsten Mathæussen Jensen.

Fra struktør til arkitekt
Hendes klassekammerat Katrine Hansen drømmer om at uddanne sig til arkitekt. Hun har også valgt at uddanne sig til EUX-Struktør, fordi hun på den måde både får en praktisk uddannelse og fag på gymnasieniveau, så hun kan læse direkte videre.

- Min plan var egentlig at uddanne mig til EUX-Tømrer, men så prøvede jeg struktørarbejdet, da jeg gik på grundforløb 1. Det er et fag med både udfordringer og gode jobmuligheder, og jeg glæder mig til at komme i gang med uddannelsen. Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg vil uddanne mig til anlægs- eller bygningsstruktør, men det skal jeg snart gøre, så jeg kan begynde at søge læreplads, siger Katrine Hansen.

Jeg kan sagtens klare mig
Dansk Byggeris kampagne om flere kvinder i byggeriet har ifølge Katrine Hansen og Sikkersoq Kirsten Mathæussen Jensen ikke haft indflydelse på deres uddannelsesvalg. De kan med deres valg derimod være med til at bakke op om nogle af de anbefalinger, som Byggeriets Kvinderåd først i januar 2019 har offentliggjort i en rapport. Det er fx anbefalingerne: En ny fortælling - fokus på et mangfoldigt image,  sæt det gode kammeratskab på dagsordenen og fokus på tekniske hjælpemidler.

- Jeg har talt med min lærer Nana, som underviser på uddannelsen til bygningsstruktør, og hun fortæller, at det ikke kræver særlig muskelkraft at være bygningsstruktør. Der er så mange hjælpemidler, at jeg sagtens kan klare mig i branchen, understreger Sikkersoq Kirsten Mathæussen Jensen.

I forhold til kammeratskabet på uddannelsen er de to EUX-piger helt enige.

- Vi har det rigtig godt i vores klasse, hvor vi er fem piger og 25 drenge. Der er selvfølgelig meget drengehørm i klassen, men så står vi bare sammen og giver dem igen.

-jhn

 

 

21/1 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger