Flere unge går efter en erhvervsuddannelseDer er stadig ledige pladser på erhvervsuddannelserne med opstart d. 18. januar. Der er bl.a. stor interesse for at blive anlægsstruktør på Learnmark Horsens.

Flere unge går efter en erhvervsuddannelse

Midt i januar starter 209 nye elever på erhvervsuddannelserne på Learnmark Horsens. Det er ifølge direktør Niels Yde en positiv nyhed for det lokale erhvervsliv

Når de 209 nye elever den 18. januar 2016 har første skoledag på Learnmark Horsens, drømmer nogle om at blive murer, smed eller struktør, mens andre har et mål om at arbejde med økonomi, administration eller indkøb. Ens for dem alle er målet om en erhvervsuddannelser, der kan åbne mange døre for dem.

På Learnmark Tech, som udbyder de tekniske erhvervsuddannelser, er ansøgningerne strømmet ind de seneste uger – og der kommer dagligt flere til. Det glæder Niels Yde, direktør på Learnmark Horsens, fordi det er en win win-situation for mange parter.

- Mange virksomheder i skolens lokalområde mangler eller kommer i nærmeste fremtid til at mangle faglært arbejdskraft, hvis flere ikke vælger at uddanne sig inden for de håndværksmæssige fag. De unge står også stærkere på arbejdsmarkedet, når de tager en erhvervsuddannelse. Den stigende interesse for at tage en uddannelse er derfor til gavn for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet generelt, siger Niels Yde.

Populære uddannelser
Blandt de mange uddannelser, man kan tage på Learnmark Tech, er der stigende interesse for uddannelserne til struktør, elektriker, smed og industritekniker.

Hovedparten af de nye elever på struktøruddannelsen har allerede en læreplads, og det er ifølge Niels Yde et udtryk for et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen.

Elektrikeruddannelsen er så populær, at der i øjeblikket er venteliste til uddannelsen. Også inden for denne branche er der mangel på faglærte, og der er lærepladser til dem, der kan og vil elektrikerfaget.

Flere vil være smed og industritekniker
Det seneste år har man i medierne kunnet læse om akut mangel på uddannede smede og industriteknikere i Horsens og omegn. Ser man på optagelsestallene i januar 2016, er interessen for de to uddannelser stigende.

- En række industrivirksomheder har i 2015 dannet Supportteamet, som skal fremme kendskabet til smede- og industriteknikeruddannelserne, og alt tyder på, at deres stærke informationsindsats har båret frugt, siger Niels Yde.

Ny uddannelse godt i gang
På Learnmark Business, hvor man kan uddanne sig inden for detail, handel og administration, er man også tilfredse med januaroptaget.

- Vi oplever, at flere og flere hører om EUX-Business, som er en ny uddannelse fra august 2015, hvor man kort fortalt både bliver faglært og student på én gang. Vi starter derfor to nye hold her i januar – et for dem, der kommer direkte fra grundskolen, og et for dem, der typisk er mellem 18 og 25 år, fortæller Niels Yde.

Derudover er HG-S-holdet godt fyldt op. HG-S er en 5-10 ugers obligatorisk suppleringsuddannelse for dem, der tidligere har taget en studentereksamen, men ønsker en elevplads inden for enten kontor, handel eller detail.

Næste optag er august 2016.

-los


18/1 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes