Aktuelle nyheder - Byggeri

Forzes lancerer træbeton med lavt CO2-aftrykHeradesign er anvendt på Katedralskolen i Roskilde. Foto: Forzes A/S.

Forzes lancerer træbeton med lavt CO2-aftryk

Skive-baserede Forzes er klar med et bæredygtigt, magnesitbundet produkt, der kan afløse cementbaserede løsninger. Produktet, som hedder Heradesign, har allerede fået Cradle to Cradle-guldcertificeringen og Indeklimamærket

Del artiklen på

Træbetonen Heradesign er lavet af naturlige materialer i form af magnesit og træspåner, hvilket begrænser svind og gør træbetonpladerne til et bæredygtigt valg til loftet sammenlignet med løsninger baseret på cement. Ved at udelukke cement fra træbetonen bliver CO2-udledningen for produktionen heraf reduceret.

- Med Heradesigns guldcertificering fra Cradle to Cradle er det internationalt anerkendt, at der i hele værdikæden bag produktet arbejdes ansvarligt for at reducere klimaaftrykket, siger Lars Christensen, der er markedschef hos Forzes. Han forklarer, at Cradle to Cradle-certificeringen dokumenterer, at der arbejdes seriøst med cirkulær økonomi og genanvendelse, samtidigt med at skadelige stoffer udfases, så der er styr på kemien i produkterne. Dertil giver certifikatet, ifølge virksomheden, også bevis for, at der bliver taget ansvar for påvirkningen på mennesker og miljø bl.a. gennem overgangen til vedvarende energi.

Heradesign har udviklet et system, hvor alle restprodukter kan genanvendes i et cirkulært kredsløb. Således kan produktionen af affald helt undgås. Dertil anvender Heradesign kun træ, som er FSC- eller PEFC-certificeret, hvilket dokumenterer, at træet er dyrket på en bæredygtig måde, der kan spores hele vejen fra jord til færdigt produkt.

Fokus på akustik
Oveni de miljømæssige fordele har Heradesign også akustiske egenskaber. Derfor kan træbetonen også danne rammerne for moderne arbejdsmiljøer og opholdsrum, hvor decibelniveauet til tider kan komme for højt op.

Heradesigns træbeton har desuden fået Indeklimamærket, der stiller en række krav til et produkts frigivelse af uønsket kemi til luften. Med denne mærkning er det dermed dokumenteret, at træbetonen bidrager til et sundt indendørs miljø med god luftkvalitet.

Pladerne er rengøringsvenlige og tåler en luftfugtighed på op til 90 %, hvilket gør dem anvendelige i mange slags rum. 

-tmk

Læs mere om Byggeri

12/5 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.