Aktuelle nyheder - Byggeri

Fredede bygninger får ikke tilskud fra Bygningspuljen

Fredede bygninger får ikke tilskud fra Bygningspuljen

Der ikke er ifølge ministeren ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre Bygningspuljen, så fredede bygninger kan få tilskud

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti har bedt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen oplyse, om han ’under forudsætning af, at ejerne leverer den nødvendige dokumentation’, er indstillet på at udfærdige en bekendtgørelsesændring med særregler for de fredede bygninger, så de også kan få del i Bygningspuljen og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Men det er Dan Jørgensen IKKE indstillet på. han henviser til, at der ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er registreret cirka 9.000 fredede bygninger, mens den private bygningsmasse består af over to millioner boliger:

- Fredede bygninger udgør dermed en meget lille andel af den private bygningsmasse, noterer ministeren.

Puljen er tømt
Han peger videre på, at Bygningspuljen i forvejen oplever stor efterspørgsel, og den har indtil videre haft fuldt brug for de penge, der er tildelt:

- Der er således ikke behov for at udvide ansøgerrammen alene af denne grund. Såfremt det besluttes, at fredede bygninger i fremtiden kan søge om tilskud fra Bygningspuljen til energieffektiviserende tiltag, forventes det at medføre forøgede administrative omkostninger og en øget kompleksitet i ordningen. Behandlingen af ansøgninger til fredede bygninger og hermed kontrol af overholdelse af dokumentationskrav vil forventeligt kræve manuel sagsbehandling i alle tilfælde, hvilket øger de administrative omkostninger forbundet med Bygningspuljen, lyder det fra Dan Jørgensen.

Flere risici
Han mener derfor, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ændre Bygningspuljen og anvende øgede administrative ressourcer for, at fredede bygninger kan få tilskud.

Energistyrelsen oplyser i øvrigt, at der er flere risici ved indvendig efterisolation, eksempelvis ukorrekt placering af dampspærre, som kan medføre fugt og skimmel. Dertil kommer behovet for, at undersøgelse af flere bygningstekniske faktorer, før der isoleres indvendig. Det gælder blandt andet kontrol af bygningens facade og indre fugtbelastning.

Læs mere om Byggeri

17/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.