Fremtidens bygninger tænker selv
Kravene til byggerier er ikke kun at tænke brugervenlighed og miljøforbedringer ind i selve byggefasen. Ved efterfølgende at overvåge bygningerne, deres gæster og ansatte, kan der spares store summer på både vedligeholdelse og drift
Af Anders Holt
Forestil dig et stort kontorlandskab, hvor varmen automatisk styres efter, hvor flest mennesker opholder sig. Et konferencerum som selv aflyser reservationen, fordi ingen mødte op til det aflyste møde, hvor dog glemte også at aflyse møderummet.
Måske fortæller computersystemet, at der er en flaskehals ved én elevator på bestemte tidspunkter, så man bliver mindet om at lede gæster og ansatte en anden vej gennem bygningen. Mulighederne er mange. De kognitive bygninger, som tænker selv, bliver ikke kun et større og større krav fra bygherrer, men kan også være med til at få skruet ned for driftsomkostningerne, mens der på samme tid skrues op for den grønne miljøknap:
Omsætter indsamlet viden
- Teknologi er ved at forandre den måde, vi bruger bygninger på. Man kan bruge data om de her ting til bedre udnyttelse og tilpasning af individuelle behov. Det handler om, at bygninger selv skal kunne tilpasse sig og løse problemerne, før de opstår, siger Jan B. Lillelund, CTO hos IBM, som står bag systemet Watson IoT.
Det er et system, hvor sensorer og kameraer indsamler data om alle tænkelige ting i en bygning. Efterfølgende omsætter en computer den indsamlede viden, så man får både en øjeblikkelig løsning og et fingerpeg om et kommende problem.
Store summer bruges på drift
I en gennemsnitlig kontorbygning bliver 1/3 af pladsen ikke brugt. Og i løbet af en større kontorbygnings levetid er 71 procent af alle omkostninger ved bygningen gået alene til selve driften af den.
Når det handler om det miljømæssige, vil bygninger i 2025 på grund af det store energiforbrug samlet set blive verdens største udleder af drivhusgasser. Byggebranchen ved det godt. Kunderne efterspørger også hele tiden mere miljørigtige løsninger.
Den kloge kontorbygning
På hovedkontoret hos ISS i København, som for halvandet år siden begyndte at implementere IBM's system Watson IoT, er der nu opsat tusindvis af sensorer og kameraer. De indsamler og omsætter data om både ansatte og gæsters adfærd og færden i bygningen. Fra man ankommer til man forlader den igen.
På den måde kan alt fra parkeringspladser, kaffemaskiner, lys, møderum, trapper og gangarealer udvides, flyttes eller på anden måde måske udnyttes bedre. Samtidigt kan lys og varme styres meget præcist efter, hvor folk opholder sig.
Menneskelig udfordring
- Men systemet har dog en menneskelig udfordring. Den helt store udfordring er, at systemet har en snert af overvågning over sig. Det kræver en holdningsændring blandt de ansatte at få lov at sætte sådan et system op, erkender Jan B. Lillelund..
Mens dataindsamlingen dog kan bruges til helt almindelig sikkerhedsovervågning, kan man lige såvel overvåge motorsystemet i en elevator, så man får at vide, når det er på tide med servicering. Systemet kan holde konstant tælle, hvor mange mennesker der er i bygningen. En oplysning som kan bruges som overvågning og i tilfælde af brandevakuering. Men det kunne også give kantinen et fingerpeg om, hvor mange mennesker man skal forvente til frokost.
Behov for mere effektive byggerier
I byggeriet står man hele tiden overfor større krav til mere klimavenlige og brugervenlige byggerier og renoveringer.
Med erfaringerne fra ISS er IBM's Jan B. Lillelund ikke i tvivl om, at indsamlingen af data er et positivt værktøj til fremtidens byggeri. Ligesom systemet med fordel kan installeres i eksisterende bygninger:
- Når vi taler kommercielle bygninger, giver det mere komfort og billigere drift, hvilket både kan være med til at forlænge lejeperioderne, betyde højere udnyttelsesgrad og øge produktiviteten i bygningerne. På vedligeholdelsessiden er der mange penge at spare også, siger Jan B. Lillelund, som mener, at der i de større bygninger kan være helt op til 50 procent at spare på vand, varme, el og ventilationssystemer ved at tænke et sådant computersystem ind i den daglige drift.
