Gammeldags træolie får comebackTrip Trap Træolie leveres i en 2,5 liters dunk og fås i to versioner: Natur og Pine.

Gammeldags træolie får comeback

Trip Trap WoodCare imødekommer et massivt kundeønske og sender igen den klassiske rene træolie på markedet

Midler til udendørs træbeskyttelse er i de senere år udviklet mere og mere avancerede og specialiserede, men mange husejere savner tilsyneladende en klassisk ren træolie uden dikkedarer.

Det er i hvert fald erfaringen hos Trip Trap WoodCare, som har mærket en stigende efterspørgsel efter dette basisprodukt og derfor nu giver comeback på det danske marked til den tidligere så populære Trip Trap Træolie.

Trip Trap Træolie er en såkaldt alkydbaseret olie i ren form, der er tilsat lidt fungicider for at hæmme eventuel svampe- og algevækst. Olien er derfor velegnet til behandling og beskyttelse af en lang række forskellige former for udendørs træværk som eksempelvis hegne, bænke, træmøbler og lignende ting. Den trænger dybt ned i træet og skaber en særdeles slidstærk og modstandsdygtig overflade.

En forudsætning for, at Trip Trap Træolie virker optimalt, er naturligvis, at træet er rent og tørt, inden olien påføres. Til denne klargøring anbefales Trip Trap Møbel- og Terrasserens.

-cmn

5/3 2015