Ghettoplan river ned og bygger op
Regeringen vil med sin ghettoplan bruge 12 milliarder kroner til at forny ghettoområderne og vil desuden gøre det lettere at opsige lejere og forhindre svage grupper i at flytte ind, men giver ingen løsninger på, hvor folk så skal bo
Regeringen vil med sin plan 'Ét Danmark uden parallelsamfund' nedbryde ghettoer over hele landet og gøre socialt udsatte boligområder mere attraktive. Det skal ske ved at tage 12 milliarder kroner til formålet i perioden 2019-2026 ud af de 21 milliarder kroner, landets lejere har sparet op i Landsbyggefonden.
Og i Dansk Byggeri glæder man sig over, at et af de håndtag, regeringen vil dreje på, er renovering, nedrivning og ændret infrastruktur.
- Vi glæder os over, at der øremærkes penge til at renovere, rive boligblokke ned og ændre infrastrukturen. Det er afgørende, hvis man skal ghettoproblematikken til livs, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen.
Ambiøst for det flytter efterspørgslen andre steder hen
Han kalder regeringens forslag om, at en stor del af de almene familieboliger i områderne skal sælges fra, så de højst må udgøre 40 pct. i 2030, for ambitiøst.
- Men man må forberede sig på, at det kan flytte efterspørgslen efter mere alment boligbyggeri andre steder hen, hvor de familier, der i dag bor i de socialt belastede områder, kan bosætte sig, siger Lars Storr-Hansen.
Ingen anvisninger på hvor folk så skal bo
Af regeringens plan fremgår det samtidig, at staten skal kunne pålægge af boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. Og det skal være muligt at opsige lejere for at sælge en almen bolig. Og den del giver administrerende direktør Bent Madsen i BL – Danmarks Almene Boliger ikke meget for:
- Det anser vi for en teoretisk mulighed, som mest har hjemme i afdelingen for symbolpolitik. At tale om ekspropriation og nedrivning er ude af dimensioner og medvirker kun til at skabe frygt og uro. Det er folks hjem, vi taler om, og nedriver man et boligområde, mangler der også en anvisning på, hvor folk så skal bo, siger han og er langt fra begejstret for at der tages 12 milliarder af lejernes opsparede midler i Landsbyggefonden:
- Det er dog helt afgørende, at det ikke kommer til at betyde, at andre almene boligområder ikke vil få midler til helt nødvendige renoveringsprojekter. Det vil være fuldstændigt uacceptabelt.
Tvangsspredning af beboere
LLO’s landsformand, Helene Toxværd er heller ikke begejstret ved udsigten til at rive såkaldte ghettobebyggelser ned og det hun kalder at 'tvangssprede' beboerne i de almene boliger.
- Allerførst må både regeringen og meningsdannere erkende, at der i de områder, der nu er udpeget som 'ghettoer', ganske rigtigt findes rigtig mange beboere, som dels er belastede af deres sociale forhold, men faktisk er endnu mere belastede af at høre på, hvor forfærdelige deres boliger og boligområder er, siger hun og forsætter:
- Det graver helt unødige grøfter og sætter skel for en stor gruppe mennesker, der på denne måde fordømmes, bare fordi de bor et sted, hvor de har råd til at bo. Lad os i stedet gøre en indsats for at få folk i arbejde og for at få dem i gang med en uddannelse. Lad os få områderne renoveret og integreret fuldt i de omliggende boligkvarterer. Og jo, nedrivning kan være en del af en sådan proces, men nedrivning i sig selv løser ingen problemer - ud over altså at få et folketing og en statsminister til at se handlekraftig ud.
Forslaget får heller ikke opbakning fra formanden for den lokale afdelingsbestyrelse i et af ghetto-områderne, Mjølnerparken i København, Mohammad Aslam. Han siger til Ekstra Bladet:
- De vil tvangsudrense tusindvis af mennesker i nogle af vores boligområder. Så nu ved beboerne ikke, hvornår de får en hilsen fra Lars Løkke via boligselskabet, om at deres lejemål er sagt op. At de skal flytte. Men hvor skal de flytte hen … ind i Statsministeriet? Lejlighederne i de almene boligselskaber har jo mange steder lange ventelister. De står jo ikke tomme. Nogle steder er der ventelister på 10, 15, 20 - ja helt op til 30 år, siger Mohammad Aslam.
21 ledige boliger i københavn
Flere andre peger også på netop de næsten umulige udfordringer der ligger i en plan, der vil rive ned, hvor beboerne skal genhuses, forhindrer mennesker med de laveste indkomster at flytte ind og giver lettere adgang til at opsige lejere i de udsatte områder. For hvor skal beboerne så bo?
I januar 2018, var der ifølge Landsbyggefonden i for eksempel i Region Hovedstaden kun 47 ledige boliger ud af en samlet boligmasse på 209.596 boliger. Heraf lå de 21 ledige boliger i Københavns Kommune.
-jhn
Oversigt over de boligpolitiske initiativer i regeringens Ghettoplan
Omdannelse af ghettoområder
- Den fysiske omdannelse sker via helhedsplaner, der tager højde for boligområdernes problemer. For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst ca. 40 pct. inden 2030. Der øremærkes midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder.
- Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger
- Der indføres en hjemmel i lovgivningen til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg af almene boliger i udsatte boligområder.
- Der indføres obligatorisk brug af fleksibel udlejning i de udsatte boligområder, dvs. udlejning efter særlige kriterier, som f.eks. giver fortrinsret til boligsøgende i job.
- Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
- Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse.
- Personer på integrationsydelse kan ikke flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
- Stop for tilflytning af kriminelle til visse boligområder
- Boligministeren kan pålægge boligorganisationer at udarbejde en udviklingsplan. Hvis ministeren vurderer, at udviklingsplanen er utilstrækkelig eller urealistisk, kan ministeren ud fra en konkret vurdering af en række kriterier pålægge afvikling af boligområdet gennem salg og nedrivning.
Realiseres afviklingen ikke, vil boligministeren overtage ansvaret herfor ved lov med henblik på at skabe et mere attraktivt byområde integreret med resten af samfundet.
Regeringen lægger op til, at en kommende boligaftale målretter ca. 12 mia. kr. – ud af den samlede ramme på ca. 21 mia. kr. – til et markant løft af udsatte boligområder i 2019-2026.
(Transport- Bygnings- og Boligministeriet)
