Aktuelle nyheder - Byggeri

Gigantisk byggeprojekt venter forude de kommende årIndenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (foto: Claus Bech)

Gigantisk byggeprojekt venter forude de kommende år

Tusinder af ekstra ’billige’ almene boliger, som almindelige indkomster kan betale, skal opføres i specielt de store byer

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne besluttet at etablere ’Fonden for blandede byer’, som
tilføres ti milliarder kroner frem mod 2035.

Der skal ikke mindst opføre flere tusinde nye almene ’kvalitetsboliger’ til borgere med almindelige indkomster – også i nogle af landets dyreste boligkvarterer.

Aftalen, der er på hele 21 side, afsætter blandt andet 870 millioner kroner til omdannelse af private udlejningsboliger til almene boliger og 675 millioner kroner til ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger.

Derudover er der 1,8 milliarder kroner i en grundkøbslånsordning, som skal muliggøre almene boligorganisationers køb af byggegrunde i områder med høje grundpriser.

Kvalitetsboliger til at betale
Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek kan ’tusindvis af borgere få kvalitetsboliger til priser, som er til at betale’:

- ’Fonden for blandede byer’ vil de næste mange år sikre, at pædagoger, håndværkere og andre med almindelige indtægter får reel mulighed for at bosætte sig i den by, hvor de også arbejder, siger ministeren i en kommentar til aftalen.

Med aftalen afsættes også penge til at sætte huslejen ned i 1.800 eksisterende almene boliger, og der kan skabes 2.250 særligt billige boliger, som kommunerne vil have fuld anvisningsret til.

Indsats mod hjemløshed
Aftaleparterne er desuden enige om en grundlæggende ændring af indsatsen mod hjemløshed, og det fremgår af aftaleteksten, at personer ramt af hjemløshed ’skal have de bedste forudsætninger for at få deres liv tilbage på rette spor’.

Aftalen skal understøtte, at den almene byggeaktivitet ledsages af gennemtænkte arkitektoniske løsninger, ligesom en ældrevenlig indretning af byrummene skal prioriteres.
Halvdelen af det samlede beløb på 10 milliarder kroner anvendes frem mod 2031.

Der står også i aftalen, at nye almene boliger vil, på lige fod med andet byggeri, være omfattet af nye klimakrav, og dermed vil de almene boliger opført med støtte fra initiativerne i aftalen vil ’være endnu grønnere end tidligere til gavn for klimaet og beboerne i den almene boligsektor’.

Det kan eksempelvis være gennem udvikling af og forsøg med nye bæredygtige byggematerialer samt gennem demonstrationsprojekter og analyser, der skal fremme grønne tiltag i såvel nybyggeriet som i renoveringen af almene boliger. Et forsøgsprojekt, der undersøger genanvendelse af materialer i en større renovering af almene boliger, vil kunne støttes af puljen.

Tusindvis af nye studieboliger
For de studeren de i de store byer – ikke mindst i København – er der godt nyt, idet der ifølge aftalen skal indgås en aftale med Københavns Kommune om en hurtigere etablering af 4.000 nye studieboliger. Desuden undersøge mulighederne for en hurtigere etablering af yderligere 2.000 studieboliger i andre studiebyer.

Der skal lægges vægt på, at studieboligerne opføres som billige boliger, som studerende og unge under uddannelse (lærlinge m.v.) kan betale.

Indenrigs- og boligministeren vil desuden tage initiativ til, at der sker en hurtigere etablering af samlet set 6.000 nye studieboliger i studiebyer, der har et behov.

Almene boliger på Christiania
Og så lægger aftaleparterne vægt på, at regeringen forpligter sig til en tillægsaftale om den fremtidige udvikling på Christiania med et mål om, at en almen boligorganisation etablerer minimum 15.000 kvadratmeter almene boliger på området, som udlejes efter de gældende regler for almene boliger, herunder med kommunal anvisningsret.

Læs hele aftaleteksten på nedenstående link

https://im.dk/Media/637735190643349908/Aftaletekst%20-%20Aftale%20om%20etablering%20af%20fonden%20for%20blandede%20byer.pdf

 

Læs mere om Byggeri

29/11 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.