Gladsaxe Kommune bygger ny og energivenlig skøjtehalGldsaxes nye energivenlige skøjtehal har et stærkt arkitektonisk udtryk med afrundede former. Illustration: BBP Arkitekter.

Gladsaxe Kommune bygger ny og energivenlig skøjtehal

Nu er det besluttet, hvordan Gladsaxes nye energivenlige skøjtehal skal se ud. Gladsaxe Byråd har valgt et projekt skabt af Jönsson A/S, BBP Arkitekter og MOE Rådgivende Ingeniører, som byder på mange fine energivenlige og arkitektoniske detaljer

I bedømmelsen er der bl.a. lagt vægt på bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet. De tekniske installationer er af god, robust kvalitet, og de er integreret på en måde, så de ikke skæmmer bygningen.

Projektet blev udbudt som totalentreprise i omvendt licitation, hvilket betyder, at tilbudsgiverne konkurrerede på leverancens omfang og kvalitet indenfor én på forhånd fastlagt pris.

Som den eneste blandt fire tilbudsgivere havde Jönsson, BBP Arkitekter og Moe i deres forslag indarbejdet en balkon rundt om isen, der kan anvendes til stående tilskuere og opvarmning for idrætsudøvere. Det viste sig at være en idé, der blev taget godt imod.

Det var et samlet bedømmelsesudvalg, bestående af repræsentanter fra Børne- og Undervisningsudvalget, stadsarkitekten, Ejendomscenteret og Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe, Gladsaxe Skøjteløberforening og Gladsaxe Ishockey, der den 29. september afgjorde udbudskonkurrencen.

Arkitektonisk fine løsninger
I tilbagemeldingen på Jönsson-teamets tilbud fremhæves flere arkitektoniske løsninger. Det gælder f.eks. indarbejdning af balkonløsningen, som bidrager til den samlede oplevelse af stemningen i hallen.

Løsningen roses også for et godt bredt udkigsareal mellem lounge og hallen, klublokalets udsigt ud over fodboldbanerne, udskænkningszoner og en trappe mellem stue og første sal, der funktionelt er ført videre som teknisk adgang til taget.

Af andre fine kvaliteter nævnes desuden placering af isbanen mod øst, åbninger mod tre verdenshjørner, der giver et godt udsyn og det fine samspil med omgivelserne.

Endelig fremhæves den samlede bygningsform med vandret underopdeling af facaden, der giver bygningen et stærkt arkitektonisk udtryk med afrundede former, der refererer til isbanens form.

Gladsaxe får således et moderne skøjtemiljø i en miljørigtig bygning, med lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger.

-  Det har været en spændende opgave at skabe bæredygtige løsninger samtidig med at vi har måttet tænke ud af boksen og få både bygningens funktion og arkitektur til at gå op i en højere enhed. Det er lykkedes rigtig godt - takket være et tæt samarbejde med vores partnere i projektet, fortæller Thomas Normann, CEO i Jönsson A/S.

Den energivenlige skøjtehal erstatter Gladsaxes gamle nedslidte og energitunge skøjtehal og vil således bidrage til den grønne omstilling i Gladsaxe Kommune.

Den gamle hal vil blive genbrugt til fritidsaktiviteter, som hverken kræver nedkøling eller opvarmning, så flere borgere får mulighed for at bevæge sig.

-dg

7/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år