Gode DGNB-udsigter for Din ForsyningDin Forsynings administrationsbygning.

Gode DGNB-udsigter for Din Forsyning

Byggeriet af Din Forsynings nye administrationsbygning i Esbjerg kan snart indstilles til DGNB, og bygherren går efter guldet

Ambitionen er en guld-certificering efter DGNB-ordningen. Sådan lyder det fra Jan Fritsdal, der er arkitekt og DGNB-konsulent hos tegnestuen Friis & Moltke, som i samarbejde med Ingeniør'ne og Move Arkitektur har tegnet Din Forsynings mere end 5500 m2 store administrationsbygning i Kjersing ved Esbjerg.

Bygningen er opført som følge af en fusion mellem forsyningsvirksomhederne i Varde og Esbjerg, og siden august 2017 har ca. 150 af Din Forsynings 212 ansatte haft deres daglige gang i administrationsbygningen. Ideen har været at skabe et bæredygtigt byggeri med en stærk arkitektonisk karakter, som giver forsyningsselskabet en klar grøn virksomhedsprofil.

- Den bæredygtige tankegang gennemsyrer alle aspekter i denne bygning - fra planløsning, indretning, indeklima og materialevalg til anvendelsen af de omgivende grønne områder, siger Jan Fritsdal og forklarer, at tegnstuen forventer at kunne indsende den sidste dokumentation til Green Building Council Denmark i starten af det nye år.

- Vi mangler lige nu knap 20 % af dokumentationen, før indstillingen kan gøres færdig, forklarer han.
 
Materialer med mærkningsordninger
Udover at bygge på en række forskellige dogmer omkring miljømæssig, energimæssig, social og arkitektonisk bæredygtighed er administrationsbygningen opført i overensstemmelse med energikravene i Bygningsklasse 2020. Det betyder, at kravene til husets varmetab primært er skærpet via skrappere isoleringskrav til bl.a. fundament, døre og vinduer. Bygningsklasse 2020 dikterer således, at bygningens varmetab kun må udgøre fem-syv procent. Derudover skal bygningen tilføres yderligere opvarmning fra fjernvarme, ligesom solceller skal supplere elforbruget.
 
Foruden kravet om at kunne klassificere bygningen som Bygningsklasse 2020 har også ønsket om DGNB Guld stillet en række skærpede krav til tegnstuen, fortæller Jan Fritsdal:

- De mange bæredygtige elementer, som præger bygningen, såvel som de omkringliggende naturarealer er tænkt ind allerede i konkurrencefasen. Derfor har vi fra starten stillet store krav til producenterne og gået efter at anvende materialer med mærkningsordninger og bæredygtighedscertificeringer. Det har desuden været vigtigt for Din Forsyning at skabe et domicil, hvor mennesker kan mødes og indgå i positive arbejdsfællesskaber, hvorfor vi også har haft ekstra fokus på belysning, indretning, akustik, indeklima med mere. Resultatet kan bl.a. aflæses i vores målinger af VOC'er (flygtige organiske forbindelser), hvor vi scorer maks.point ift. DGNB, forklarer han.

Imødekommenhed og åbenhed
Konstruktionsmæssigt er det meningen, at den nye administrationsbygning skal understrege fusionen mellem virksomheder. Arkitekterne har således designet den nye administrationsbygning som to bygningsdele i henholdsvis én og to etager, der 'smelter sammen' omkring et centralt atrium. Derudover er bygningen integreret i de omgivende grønne områder med græsbeklædte tagflader, der rejser sig skrående op fra jorden.
 
- Bygningen udstråler imødekommenhed og åbenhed, så man som besøgende og kunde vil føle sig velkommen. I bygningens indretning er der fokuseret på, at funktions- og nærhedskrav optimalt kombineres med ambitionen om en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel er i centrum, siger Jan Fritsdal.

-kj

5/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger