Isover
isover
scroll
GPS-mærkning førte politiet direkte til tyveknægte

GPS-mærkning førte politiet direkte til tyveknægte

Mærkning af værktøj ledte politi på sporet af tyve i Helsingør.

To mænd er blevet sigtet for at stjæle værktøj fra en varebil i Kvistgård.

Tyveriet foregik i weekeenden, og det lykkedes politiet at finde frem til det sted, hvor gerningspersonerne opbevarede tyvekosterne, idet en del af værktøjet var forsynet med gps.

Ejeren af værktøjet havde ydermere sørget for at mærke værktøjet.

Det gjorde det dels muligt for politiets efterforskere at knytte værktøjet til det specifikke indbrud og dermed sigte de to personer for tyveriet, dels at finde frem til ejermanden, som kan få sit værktøj retur.

Nordsjællands Politi gennemførte desuden en særlig indsats målrettet mod indbrud i villaer og tyveri fra varebiler onsdag aften mellem klokken 20 og 21.

Flere bilister blev standset, der blev dog ikke fundet noget af politimæssig interesse.

DanB

1/2 2024