Grøn omstilling skabes ikke bag polerede hæve-sænkeborde i København

Der har været masser af løfter fra politikerne til erhvervsskolerne om både at sikre en bedre økonomi og at få flere til at vælge erhvervsskolevejen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der var store forventninger til Mattias Tesfaye, da han tiltrådte som undervisningsminister, men først nu kommer det udspil, som både erhvervsskoler og virksomheder har ventet med længsel.

Regeringen vil nemlig på næste års finanslov afsætte 300 millioner kroner, i 2025 400 millioner kroner, og de følgende år frem mod 2030 500 millioner kroner

Samtidig er der et forslag fra undervisningsministeren om, at erhvervsuddannelser skal give adgang til at læse videre på eksempelvis de mellemlange - og lange videregående uddannelser.

Saltvandsindsprøjtning
Og forslaget vækker glæde hos virksomhederne. Fagbevægelsens Hovedorganisations næstformand, Nanna Højlund, kaldet regeringens forslag for ’en markant økonomisk opprioritering af erhvervsuddannelserne, som man ikke har set mage til i mange år:

- FH har igennem længere tid påpeget, at der er behov for markant at opprioritere erhvervsuddannelserne. Hvis vi skal kunne følge med arbejdsmarkedets behov for flere faglærte, så vi fortsat kan imødekomme kravene til velfærden, og så vi kan have kapacitet til at gennemføre den grønne omstilling af vores samfund, så er denne saltvandsindsprøjtning på høje tid, siger hun.

Teknik i en nøglerolle
TEKNIQ mener, at en stor del af de 300 millioner kroner skal prioriteres til de tekniske uddannelser:

- Erhvervsuddannelserne har længe været udsultet økonomisk på grund af manglende politisk fokus. Det vigtige er, at investeringerne i høj grad flyder i retning af de tekniske erhvervsuddannelser, da de spiller en nøglerolle i den grønne omstilling af samfundet. Allerede i dag er der stor mangel på medarbejdere med de rette kvalifikationer, og den udfordring vil kun stige de kommende år, siger underdirektør i TEKNIQ, Tina Voldby
Hun peger på, at en lang række af landets erhvervsskoler kæmper med forældet udstyr, og derfor er der brug for at sikre opdaterede uddannelsesmiljøer for at få de dygtigste faglærte ud på den anden side, siger hun.

Vigtigt signal
Og der er også ros for forslaget om, at et svendebrev giver adgang til at læse videre:

- Det er et vigtigt signal at gøre det nemmere at læse videre med et svendebrev i hånden. Virksomhederne står klar med åbne arme, og karrieremulighederne er store, men hvis der for alvor skal fart på antallet af faglærte, så kræver det, at de unge kan gennemskue det, når de skal vælge. Derfor er det et vigtigt signal at sikre væsentligt bedre erhvervsuddannelser og større mulighed for at læse videre, siger Tina Voldby.

Historisk højt løft
Direktør Jesper Beinov fra SMVdanmark peger på, at arbejdsmarkedet står til at miste 80.000 faglærte i dette årti:

- Uden dette historisk høje løft af erhvervsuddannelserne, ville det være nærmest umuligt at komme i mål med vores ambitioner i forhold til eksempelvis den grønne omstilling og energieffektivisering. På nogle skoler har de måske et voldsomt behov for at opgradere maskinparken, på nogle er det nedslidte bygninger, der står først i køen, og nogle vil måske styrke deres mentorprogram. Men det er den enkelte skole, der er bedst til at vurdere, hvor pengene vil gøre størst nytte. Derfor bør det økonomiske løft gives via taxametertilskuddet, så pengene kommer direkte ud, siger Jesper Beinov.

Kræv højere gennemsnit
Han roser også ideen om, at svendebrevet giver adgang til højere uddannelser:

- Det er en rigtig god idé. Hvis eksempelvis en anlægsgartner vil læse videre til bygningskonstruktør, er det i dag ikke muligt uden ekstra opkvalificering. Det lukker alt for mange døre og signalerer, at det er lavere status at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det helt rigtigt set, at svendebrevet bør give adgang på linje med studentereksamen på en række relevante uddannelser, siger Jesper Beinov, som også ønsker, at adgangskravet til gymnasiet hæves til karakteren 7.

Kæmpe skridt i den rigtige retning
I 3F kaldes regeringens initiativer for ’kæmpe skridt i den helt rigtige retning’:

- Dette initiativ er helt nødvendigt for at rette op på mange, mange års forsømmelser af erhvervsuddannelserne. Nu kan vi skabe uddannelser, der bedre lever op til de krav om kvalitet, som især de unge efterspørger. Jeg håber og tror, at dette kan være med til at få flere unge fremover til at vælge en erhvervsuddannelse – der er nemlig hårdt brug for dem ude i erhvervslivet. Vi skal bruge flere kræfter på at fortælle de unge og deres forældre, at der er hårdt brug for de unges arbejdskraft til at skabe den grønne omstilling. Grøn omstilling skabes ikke bag polerede hæve-sænkeborde i København men af dygtige, faglærte med kloge hænder, der brænder for en bæredygtig fremtid, siger 3F’s formand, Henning Overgaard.

Frafaldsproblemet skal løses
Et af problemerne på erhvervsskolerne er det store frafald:

- En væsentlig forudsætning for gode løsninger er, at erhvervslivet opretter lærepladser nok, så de unge ikke kommer til at stå med skægget i postkassen midt i deres uddannelse. Vi er på rette vej på dette område, men vi er slet ikke i mål endnu, og i 3F ser vi meget frem til kommende konstruktive forhandlinger om, hvordan vi bruger ressourcerne på den bedste måde til gavn for de unge, erhvervslivet og samfundet, siger forbundssekretær Søren Heisel.