Håndværkere tager positivt imod beskæftigelsesreformenDirektør Erik Møbius, Dansk Håndværk

Håndværkere tager positivt imod beskæftigelsesreformen

Håndværkernes arbejdsgiverforening, Dansk Håndværk, er positiv overfor regeringens beskæftigelsesreform

Håndværkernes arbejdsgiverforening, Dansk Håndværk, er positiv overfor regeringens beskæftigelsesreform, når det drejer sig om at skifte de seks ugers selvvalg uddannelse ud med et tilbud om at ufaglærte kan få faglige kompetencer.

- Den selvvalgte uddannelse har været et udmærket tilbud til medarbejdere, men den blev udhulet af politiske ændringer allerede for et år siden. Nu kan vi se, at stort set alle områder indenfor håndværksfagene kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere i de kommende år. Så en mulighed for at få ufaglærte uddannet indenfor de områder, hvor virksomhederne kommer til at mangle dem, kan vi kun hilse velkommen, siger direktør Erik Møbius, Dansk Håndværk.

- kj

30/4 2014