- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk - Revisionen af bygningsreglementet er en oplagt mulighed for at gøre grønne valg lettere i praksis, siger Katrine Bjerre, branchedirektør for byggeri i Dansk Erhverv.

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Det skal være lettere – ikke sværere – at bygge med et lavere klima- og ressourceaftryk, mener Dansk Erhverv. Alligevel oplever virksomheder, der går længere end lovens minimumskrav, ofte den samme eller en endnu mere kompleks sagsbehandling som alle andre. 

Derfor foreslår Dansk Erhverv en landsdækkende fast track-ordning for byggeprojekter, der allerede fra starten dokumenterer, at de leverer et markant grønnere byggeri, end loven kræver. Det kan enten være gennem et meget lavt klimaaftryk eller ved en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer. 

- Det skal være nemmere at bygge grønt. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, skal vi også belønne dem, der går forrest. Bygherrer, der bygger med et markant lavere klimaaftryk eller anvender genbrugte byggematerialer, skal ikke straffes med længere og mere komplicerede processer. 

- Tværtimod bør de have en hurtigere vej gennem systemet. Byg grønt, dokumentér det fra starten – og kom hurtigere i gang, siger Katrine Bjerre, branchedirektør for byggeri i Dansk Erhverv. 

Dansk Erhverv foreslår, at et byggeprojekt kan få adgang til fast track-ordningen på to måder: 

Enten ved at dokumentere et klimaaftryk, der lever op til bygningsreglementets frivillige lavemissionsklasse, eller ved at dokumentere en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer og en reel klima- og ressourcegevinst. 

Dokumentationen skal være på plads fra starten, så kommunerne hurtigt kan vurdere projektet. Samtidig skal kriterierne være nationale og enkle, så virksomhederne møder de samme krav i hele landet. 

- Fast track må ikke kun være for en bestemt måde at bygge grønt på. Hvis et byggeri dokumenteret sparer klima og ressourcer – uanset om det sker gennem et meget lavt klimaaftryk eller ved at genbruge eksempelvis mursten, træ eller stålkonstruktioner – skal det kunne komme hurtigere gennem systemet. 

- Det afgørende er den dokumenterede klima- og ressourcegevinst, ikke hvilken løsning man vælger, siger Katrine Bjerre. 

Fast track skal være en grøn bonus – ikke en erstatning for hurtigere byggesagsbehandling generelt.

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at 41 % af byggesagerne i 2025 ikke blev behandlet inden for de nationale servicemål, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 56 dage. Organisationen fastholder derfor sit forslag om en generel behandlingsgaranti på maksimalt 30 dage. 

Dansk Erhverv opfordrer regeringen og KL til sammen med byggebranchen at udvikle en fælles model, som kan afprøves i udvalgte kommuner og efterfølgende indarbejdes i det nye bygningsreglement. 

- Revisionen af bygningsreglementet er en oplagt mulighed for at gøre grønne valg lettere i praksis. Reglerne skal ikke kun stille krav – de skal også skabe incitamenter. 

- Når det bliver nemmere at bygge grønt, får vi både et lavere klimaaftryk, skabt et marked for flere bæredygtige og cirkulære løsninger og en stærkere dansk byggebranche, siger Katrine Bjerre. 

-dc 

10/9 2026
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger