Ny messe stiller eksperter til rådighed for vordende husbyggereDet er gratis at deltage ved Hybel Messe.

Ny messe stiller eksperter til rådighed for vordende husbyggere

Den 18. og 19. september afholder byggefirmaet Hybel for andet år i træk messe, hvor kommende husbyggere kan møde byggerådgivere, byggeledere, og tegnestuer og få rådgivning om alt fra økonomi og materialer til planløsning og have

Husbyggervirksomheden Hybel inviterer til to messedage, hvor man kan møde fagfolk fra hele byggeprocessen på samme sted. Formålet er at give besøgende et samlet overblik og adgang til flere af de fagfolk, de normalt møder på forskellige tidspunkter i et byggeprojekt.

- At bygge nyt er en stor beslutning med mange valg undervejs. På Hybel Messe samler vi de mennesker og den viden, der kan gøre processen mere overskuelig. 

- Vores mål er, at vores besøgende går hjem med større klarhed, tryghed og inspiration til deres eget byggeprojekt, siger Brian Langvad, administrerende direktør i Hybel.

På messen kan de besøgende møde byggerådgivere, byggeledere og Hybels egen tegnestue. Derudover vil en række af Hybels underentreprenører og samarbejdspartnere være til stede med specialviden om alt fra jordbundsundersøgelser, fundament og mursten til køkken, bad og have. 

Det giver de besøgende mulighed for at stille spørgsmål direkte til de fagfolk, som arbejder med de enkelte dele af byggeriet til daglig.

- Mange bruger lang tid på at finde information og tale med forskellige fagpersoner, før de føler sig klar til at tage næste skridt. På messen kan man møde eksperterne samlet et sted og få konkrete svar, der passer til ens egne tanker og behov, lyder det fra Brian Langvad.

Messen henvender sig både til dem, der netop er begyndt at overveje at bygge nyt, og til dem, der allerede har en byggegrund eller konkrete planer.

Hybel Messe finder sted i Hybels showrooms på Rosenkrantzvej 2 i Horsens og Darupvang 9 i Roskilde. Her kan besøgende gå på opdagelse i materialer, planløsninger og boligdetaljer og samle inspiration til det kommende hjem.

Udover den faglige rådgivning byder Hybel Messe på DJ, mad og aktiviteter for hele familien. Besøgende kan også få en goodiebag fra Hybel og merchandise fra virksomhedens samarbejdspartnere.

Praktisk information

Dato: Fredag den 18. september 2026 kl. 11.00-16.00 og lørdag den 19. september 2026 kl. 10.00-14.00

Steder: Rosenkrantzvej 2, 8700 Horsens og Darupvang 9, 4000 Roskilde

Arrangør: Hybel

Pris: Gratis adgang – ingen tilmelding

-dc

10/9 2026
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger