Hæder til Cirkelbroen

Hæder til Cirkelbroen

De fem cirkulære platforme, der refererer til kompasset og skaber rum til eftertanke fremfor den hurtigste vej over kanalen, har modtaget hædrende omtale ved kåringen af Årets Byggeri 2015

Cirkelbroen er en ny gang- og cykelbro i København. Broen, der spænder over Christianshavns kanal og forbinder Applebys Plads med Christiansbro, er designet af den Islandske kunstner Olafur Eliasson og opført for Nordea-fonden, der har foræret broen til byen København. Broen spænder over ca. 40 meter og kan åbnes i en bredde på ca. ni meter.

Broen har modtager hædrende omtale i kategorien Åben ved kåringen af Årets Byggeri 2015.

Læs mere om kåringen af Årets Byggeri 2015 her og i magasinet Byggeri nr. 10.

Cirkelbroen er dannet af fem cirkulære platforme i forskellige størrelser og med hver deres højtravende mast. Masterne refererer til byens og havnens historiske tilknytning til havet og de peger ud mod det ydre rum.

Cirklen refererer til kompasset – til orientering og kartografi. Den foreslår en dynamisk navigationsmodel, der åbner for nye overvejelser af det offentlige rum. Broen, der åbnes som en svingbro og giver ni meter fri sejlbredde til bådene, skaber ændringer i måden, hvorpå vi betragter og oplever byen – og vandet.

Dommerkomiteen om Gladsaxe Company House:
- En unik sammensmeltning af infrastruktur, kunst, mødested, drømmemaskine og oplevelsesrum. Cirkelbroen tilføjer nye dimensioner til de mange broer, som København og vore andre byer beriges med i disse år. Hvis byrummet langs vandet skal danne ramme om byens leg og forlystelser, er denne bro et flot bidrag.

Læs mere om projektet i magasinet Byggeri nr. 10.

Om hædersprisen Årets Byggeri:
Årets Byggeri er den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen. En national hæderspris som hvert år tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres byggefaglige og samfundsmæssige betydning. Nominerede byggerier bedømmes af en dommerkomite med branchens vigtigste branchedirektører og aktører. Magasinet Byggeri er vært for Årets Byggeri.

Dommerkomite:
Scott Hollingsworth (FORMAND, arkitekt, HPC Danmark), Elly Kjems Hove (branchedirektør, DI BYG), Gyrithe Saltorp (direktør, Bygningsstyrelsen), Hans Peter Svendler (Realdania), Henrik Garver (adm. direktør, FRI), Lars Storr-Hansen (adm. direktør, Dansk Byggeri), Lene Espersen (direktør, Danske ARK), Palle Thomsen (adm. direktør, Danske Byggecentre), Peter Hesdorf (adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center).

-kj

21/12 2015