Hillerødmotorvejens forlængelse sendes i offentlig høringFoto: René Strandbygaard

Hillerødmotorvejens forlængelse sendes i offentlig høring

Resultaterne af VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød viser, at der er tale om et projekt med en god samfundsøkonomi. Resultaterne sendes nu i offentlig høring

I 2016 besluttede regeringen (V, LA og K), S, DF, RV og SF, at der skulle gennemføres en VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen.

Vejdirektoratet har nu gennemført undersøgelsen af en udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse til en firesporet motorvej fra Allerød til Isterødvejen.

- I regeringsgrundlaget satte vi os for at gennemføre en undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, fordi der er store udfordringer med trængsel på strækningen. Nu er Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af projektet klar til at blive sendt i offentlig høring, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

kom med dine bemærkninger
Vejdirektoratet præsenterer VVM-undersøgelsens resultater digitalt via hjemmesiden www.vvm-hillerod.vd.dk. Her kan man finde mere detaljerede kort med blandt andet den forventede støjudbredelse fra motorvejen, de undersøgte miljøforhold og trafikale konsekvenser.

På hjemmesiden er der også mulighed for, at sende bemærkninger og kommentarer til VVM-undersøgelsen i høringsperioden, som løber fra 1. oktober til 1. december 2018. Du kommer ind på hjemmesiden her

- jhn


26/9 2018