Aktuelle nyheder - Byggeri

Historisk støv er et overset problem i nedrivningsbranchenIfølge vejledningen er historisk støv et problem, som man ikke fra start kender sammensætningen af. Derfor bør det undersøges og fjernes, hvis det indeholder mineralske eller kemisk farlige stoffer.

Historisk støv er et overset problem i nedrivningsbranchen

SPONSORERET INDHOLD: Hos nedrivningsvirksomheden, Kingo Karlsen A/S, har man længe kendt til udfordringen med historisk støv, og her er man glade for, at ny vejledning sætter fokus på problemet

Del artiklen på

Nedrivning og Miljøsanering - en sektion i Dansk Byggeri, udgav for nyligt den nye 'Støvvejledning', som er nummer fire i rækken af de eksisterende vejledninger om asbest, pcb og bly.

Vejledningen sætter som noget nyt fokus på gammelt støv også kaldet 'historisk støv', som længe har været en helbredsmæssig udfordring i nedrivningsbranchen såvel som i hele byggebranchen.

Hos nedrivningsvirksomheden, Kingo Karlsen A/S, har man længe kendt til udfordringen med historisk støv, og her er man glade for, at der nu er kommet fokus på problemet:

- Der har altid været fokus på det støv, vi producerer, når vi udfører nedrivningsarbejder, men ikke ret mange har gået op i det støv, som var forinden. Det historiske støv kan indeholde farlige stoffer og partikler, som kan skade vores medarbejdere, hvis det ikke er kortlagt og fjernet, inden nedrivningen påbegyndes, siger Richard Kristensen, Kvalitets- og miljøchef i Kingo.

Det handler om medarbejdernes sikkerhed
Kingos ejer og adm. direktør, Thomas Kingo Karlsen, mener ligeledes, at det historiske støv skal være med i kortlægningen fra start af og fastslår, at det ikke handler om penge, men medarbejdernes sikkerhed:

- Vi oplever, at der er forurenet historisk støv, inden vi starter en opgave. Det må ikke skade vores medarbejdere. Det skal behandles seriøst. Det er helt afgørende, at vi alle gør tingene på samme måde. Det må aldrig blive et konkurrenceparameter at lukke øjnene. Det skal planlægges på forhånd.

Kunderne forstår det ikke altid
Kingos projektchef, Michael Strøm Madsen, fortæller, at han altid er opmærksom på det historiske støv, når han besigtiger en nedrivningsopgave, men at det ikke altid har været nemt at påpege overfor kunderne:

- Førhen kunne det være svært at møde forståelse fra vores kunder eller bygherrer, når vi påpegede problemet med det historiske støv. Men med Støvvejledningen er det nemmere for os, fordi vi nu har noget helt konkret at forholde os til, og dermed har vi også hjemmel til at påpege det historiske støv.

Ifølge den nye Støvvejledning er historisk støv et overset problem, som man ikke fra start kender sammensætningen af. Derfor bør det undersøges og ifølge arbejdsmiljøloven fjernes, hvis det indeholder mineralske eller kemisk farlige stoffer.

Gammelt støv i kælder viste sig at indeholde asbest
Hos Kingo har man flere eksempler på at have fundet historisk støv indeholdende miljøfarlige stoffer. Bl.a. fortæller Michael Strøm Madsen, at man fandt asbestfibre i det historiske støv i en kælder på en nedrivningsopgave i et stort alment boligbyggeri i Odense. Heldigvis var man opmærksom på dette inden, nedrivningsarbejdet gik i gang, så ingen medarbejdere blev udsat for asbesten.

Brancheorganisation enig om behovet for en Støvvejledning
Initiativet til Støvvejledningen opstod, da et nedrivningsfirma i København fik et påbud af Arbejdstilsynet pga. gammelt støv, som man fandt i forbindelse med en opgave.

Sammen med Dansk MiljøAnalyse henvendte nedrivningsfirmaet sig til Nedrivning og Miljøsanering - en sektion i Dansk Byggeri, som anerkendte problemet og var enige om behovet for bedre oplysning om historisk støv.

Da sektionen på daværende tidspunkt alligevel stod overfor at skulle opdatere de tre eksisterede vejledninger om asbest, pcb og bly, var det en oplagt mulighed at tilføje den nye Støvvejledning til porteføljen.

Den nye Støvvejledning kan læses her

 

Læs mere om Byggeri

28/5 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.