Håndværkere skal hjælpe boligejere med at bevare deres gamle huse
Håndværkere er vigtige rådgivere, når boligejere sætter deres gamle huse i stand. Forkert vejledning kan dog koste dyrt på flere parametre
Af Tine Maria Kristiansen
Når man istandsætter gamle huse, kræver det ofte andre løsninger end ved nyere byggeri. Derfor er det ifølge Thomas Waras Brogren, som er projektchef i Realdania, vigtigt, at håndværkere kan vejlede boligejerne rigtigt om, hvordan deres gamle huse bør bevares:
- Ud fra et både økonomisk og klimamæssigt synspunkt er det vigtigt, at de ved, hvordan tingene holder og kan udskiftes, forklarer han.
Bygningsbevaring handler på den måde om mere end blot myndigheder og krav. Faktisk er et bevaringsværdigt hus, som er godt passet på, mere værd end andre sammenlignelige huse i samme størrelse, forklarer Thomas Waras Brogren:
- Der er en økonomisk værdi ved at være en del af en velbevaret helhed, hvor der er fælles regler for, hvordan husene skal se ud. Det kan være med til at løfte et område og skabe et økonomisk fællesskab, hvor man står sammen om at passe på husene.
Lad boligejerne se værdien i deres huse
Ifølge Thomas Waras Brogren er husejere generelt meget indstillet på at overholde regler, der fastholder et områdes karakter:
- Det handler om at lave et 'pænt' område, hvor tingene hænger sammen. Vi ved fra flere undersøgelser, at dét at være en del af en helhed skaber fælles identitet og stolthed blandt boligejerne. Så man eksempelvis kan sige, at ’vi er dem, der bor i de gamle gule huse’.
Og her gælder det ifølge projektchefen om at lade boligejerne se, hvilke værdier der er ved at bevare sin bolig ’klogt’:
- Håndværkernes opgave er at rådgive bygningsejerne med langsigtede og kloge løsninger. Også selvom personen lige har sagt ’arh, der er et billigere vindue derover’ eller ’jeg kan bare vælge noget, der ligner et tegltag’. Her er det vigtigt, at håndværkerne kan rådgive bygningsejerne og kan sige – ’ej, den der løsning vil ikke være god for dit hus og for området’.
Dårlige råd kan være dyre
Inden man som håndværker går i gang med at istandsætte en fredet eller bevaringsværdig bolig, er det især vigtigt at tjekke op på husets materialer og byggeteknik. Forkerte valg kan nemlig få alvorlige konsekvenser for de gamle huse, forklarer Thomas Waras Brogren:
- Når man arbejder med fredede og bevaringsværdige ejendomme, er der nogle særlige udfordringer. Arbejdet kræver, at man forstår, hvordan huset er skruet sammen, og det er ikke helt standardviden med de gamle huse. Man kan ikke bruge almindelige kendte løsninger fra byggemarkeder, eller som man kender fra nybyggeri. Så kan det skabe fugtproblemer, indeklimaproblemer og den slags.
Samtidig peger projektchefen på, at det ofte er en meget bedre løsning at reparere på de gamle huse frem for at skifte dele ud.
- Som man siger, så er nogle af de her løsninger ’reparérbare’. Man behøver ikke nødvendigvis at skifte det hele ud. Nogle af de gamle løsninger er lavet til at holde i lang tid, og der er rigtig meget viden om, hvordan tingene holder, som er bygget op over lang tid. Ved at forstå bygningen og de muligheder der er, så kan man lave huset, så det faktisk bliver fornuftigt og nemt at vedligeholde. Uden at skulle bygge om hele tiden.
Skift ikke bare vinduerne
I en undersøgelse fra 2020, som Realdania har lavet om håndværkeres arbejde med bygningsbevaring, svarede 45 % adspurgte håndværkere, som ikke har en bevaringsprofil, at de aldrig tjekker om et hus er fredet eller bevaringsværdigt, inden de begynder at arbejde med det. Mens næsten halvdelen uden en bevaringsprofil også vil vælge at skifte originale trævinduer ud med et nyere produkt. En løsning Thomas Waras Brogren sjældent vil anbefale til gamle huse:
- I stedet kan der være nogle ret betydelige energifordele ved at eftergå og tætne de eksisterende vinduer, forklarer han og uddyber:
- Hvis vi ikke kun tænker på den energi, vi bruger til opvarmning, men også kigger på den energi, vi bruger til at producere ting, kan vi mindske den miljø- og klimabelastning, som er ved hele tiden at skifte ting ud.
Og her er det ifølge projektchefen vigtigt, at håndværkerne kan rådgive boligejerne om de mest bæredygtige løsninger:
- Reparation kræver, hvis jeg skal være fræk, lidt mere af en håndværker end bare at tage et vindue ud og sætte et nyt i. Det kræver, at man forstår og kan vurdere, hvor meget der skal repareres. Kan det her vindue faktisk godt repareres? Eller skal det bare ud? De spørgsmål er vigtige for en håndværker at stille og kan blive endnu mere aktuelle i årene, der kommer.
Boligejerne søger bæredygtige løsninger
Tidens stigende interesse for klima og energibesparelser gør det ifølge Thomas Waras Brogren endnu mere aktuelt, at håndværkere og håndværksmestre kan bidrage med rådgivning om bæredygtig restaurering:
- Jeg tror, at både bygningsejere og håndværkere går en tid i møde, hvor man vil forstå betydningen af at reparere på det eksisterende. Man kan meget nemt komme til at stå med en ung familie, som siger ’jamen, hvad er egentlig et klimamæssigt godt valg?’, eller ’hvad er egentlig, det mest miljørigtige at gøre?’. Og der tror jeg, at det er utrolig vigtigt, at håndværkere også forbereder sig på den snak.
Den bæredygtige interesse er dog allerede noget, projektchefen mærker i branchen. Især hos den nye generation af håndværkere:
- Jeg kender mange unge, som ønsker at mindske klimabelastningen i byggeriet, og som har en stolthed ved at gøre tingene på en ordentlig måde, så det, de laver, har en lang levetid og holder godt.
Fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark
- Der er ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark, hvilket udgør omkring 3-5 % af den samlede bygningsmasse, mens fredede bygninger udgør omkring 0,2 %.
- Det er Slots- og Kulturstyrelsen og kommunen, som stiller krav til materialer og udførelse af arbejdet på fredede og bevaringsværdige huse.
