Hollandsk investor køber endnu et boligprojekt i Nærheden ’Birken, som OCP netop har købt af FB Gruppen og byggepartneren Ingcon, er det første af FB Gruppens byggefelter, som er under udvikling i den østlige del af Nærheden. Foto: Visualisering

Hollandsk investor køber endnu et boligprojekt i Nærheden

Hollandske Orange Capital Partners køber boligprojekt med 217 lejligheder. Handlen markerer startskuddet på Søkvarteret, som FB Gruppen skal udvikle med 1.600 boliger, fællesområder, søer og masser af natur

Hollandske Orange Capital Partners har for alvor fået øje på Danmark. Efter salget af boligprojektet Teglbakken, har OCP købt endnu et boligprojekt i Nærheden.

Denne gang er det FB Gruppen og byggepartneren Ingcon, der sælger et projekt med 217 lejligheder. Handelen markerer startskuddet på Søkvarteret, som FB Gruppen skal udvikle med 1.600 boliger, fællesområder, søer og masser af natur.


I 2014 udviklede Arkitema den oprindelige masterplan for kvarteret Nærheden i Hedehusene. Her var Høje-Taastrup Kommunes vision at udvikle de tidligere Spændbeton-arealer til en helt ny bydel med en stærk kombination af et levende, tæt byliv og forstadens kvaliteter i form af blandt andet let adgang til naturen og den friske luft.

De seneste år er den vestlige del udviklet af forskellige bygherrer, og et af de sidste byggefelter blev for nyligt solgt af FB Gruppen i Sjælsø Management til hollandske Orange Capital Partners.

Den handel er nu blevet fulgt op af en ny handel, hvor OCP igen investerer i Danmark og endda i samme område.

OCP investerer i Søkvarteret
Denne gang er det FB Gruppen, som sammen med sin sædvanlige byggepartner Ingcon A/S sælger et DGNB Guld-certificeret projekt med 217 lejligheder fordelt på knap 19.000 m2.

- Investeringen markerer startskuddet på helhedsprojektet Søkvarteret, som vi frem mod 2028 skal udvikle med 1.600 boliger, fællesområder, et kvarterhus, en daginstitution, et kontorfællesskab, livgivende søer og masser af dejlig natur, fortæller adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen A/S.

FB Gruppen blev blandt andet valgt som udvikler for hele det østlige område af Nærheden på grund af de stærke erfaringer og værdier, som koncernen bringer med fra Grønttorvet i Valby, hvor fællesskaber, grønne arealer og byggekvalitet er gennemgående kendetegn.

Stærke fællesskaber og adgang til naturen
Det er Arkitema, der har udarbejdet FB Gruppens helhedsplan for Søkvarteret. Her har det været en fælles ambition, at så mange som muligt skal bo med direkte adgang til naturen.

- Allerede da Arkitema udarbejdede den overordnede masterplan for NærHeden var fællesskab i fokus, og det er nogle af de oprindelige tanker, vi har taget med ind i denne opgave, fortæller partner Anders Halgren fra Arkitema og fortsætter:

- Fællesskaber har en nøglerolle i skabelsen af et nyt kvarter både i forhold til bæredygtighed og i forhold til tilhørsforhold og naboskab. Social bæredygtighed er en hjørnesten hos os, og jeg er sikker på, at hele Søkvarteret kommer til at rumme stærke fællesskaber, store som små.

Attraktive boliger
Nærhedens særlige karkateristika skal forstærkes og videreudvikles i Søkvarteret, der skal opleves som en levende og varieret bydel.

Det bliver særligt udtalt i den del af bebyggelsen, der er døbt ’NærHeden Signatur’. Og netop disse kvaliteter er nogle af de faktorer, der tiltaler investoren OCP:


- Efter de meget positive forhandlinger, vi oplevede med FB Gruppen om købet af Teglbakken på den vestlige del af Nærheden, var det naturligt også at drøfte mulighederne for at investere i det attraktive Søkvarter på den østlige del af området

- Ud over nærheden til Hovedstadsområdets attraktioner og aktiviteter gør den sammenhængende helhedsplan - med boliger i høj kvalitet og de grønne værdier - boligerne meget attraktive, siger Managing Director Joris Voorhoeve fra Orange Capital Partners.

Colliers og Winsløw har rådgivet FB Gruppen, mens OCP har været rådgivet af Accura og Niras.

Fakta
• Den nye bydel Nærheden ligger på et 65 hektar stort område ved Hedehusene Station i Høje-Taastrup Kommune og skal inden 2028 danne rammerne om 7.000 beboeres hjem. Der skal samlet set bygges omkring 350.000 etagekvadratmeter fordelt på ca. 3.000 boliger.
• NærHeden P/S blev stiftet af Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg i 2013 med det formål at udvikle et eksempel på fremtidens forstad.
• Udviklingsplanen for Nærheden vandt i 2016 den prestigefyldte World Architecture Festivals pris for ’Masterplan – Future Projects’, hvilket skyldes de mange kvaliteter, der fra starten er indbygget.
• Høje-Taastrup Kommune har investeret i den nye bydel med blandt andet en bro over banen, et idrætscenter til springgymnastik og en ambitiøs skole, som udvikles i samarbejde med Lego Education
• Bydelens kerneværdier er ’nem hverdag og stærkt fællesskab’ med udgangspunkt i et bredt udvalg af byfunktioner, kollektiv transport, delebiler, fælleshuse, grønne områder og byrum, der inviterer til fællesskab.

-dg

18/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år