Hospital sparer gåtid på bedre indretningRøntgenafdelingen er en af afdelingerne, hvor personalets bevægelser er blevet sporet for at finde en mere optimal placering af rum og funktioner på fremtidens hospital. Foto: Claus Peuckert.

Hospital sparer gåtid på bedre indretning

For at indrette det nye hospital på Bispebjerg smartere er de ansattes bevægelser blevet sporet og det viser sig, at der kan spares op til 12 procent af medarbejdernes gåafstand ved at placere rum og funktioner mere optimalt

Hvis medarbejderne bruger mindre tid på at gå mellem forskellige rum og funktioner, har de bedre tid til at løse opgaverne og tage sig af patienterne. Med det in mente er personalet stillet beredvilligt op til overvågning på Akutmodtagelsen, Medicinsk Modtageafsnit, Intensiv Terapiafsnit og senest på Røntgen Afdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

- Der har jo været en del opmærksomhed i medierne omkring overvågning af personalet på hospitalerne, og vi har også mødt nogle skeptiske medarbejdere. Men når de hører om formålet med, at vi vil spore dem, er de hurtigt blevet positive. Desuden sporer vi ikke enkeltpersoner, men roller og funktioner, fortæller projektleder Tine Hancock fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Data er udgangspunkt for dialog
Medarbejderne er blevet sporet med såkaldte RTLS-tags, som de har gået rundt med i kittel-lommen hele dagen. De små tags sender deres position over wifi-netværket og gør det muligt at spore, hvordan personalet bevæger sig rundt. Efterfølgende har japanske Hitachi fået adgang til de indsamlede data. Hitachi har indgået et strategisk partnerskab om big data med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og har til formålet udviklet et program, der lynhurtigt udregner, hvor langt personalet går, hvis man flytter rundt på forskellige funktioner og rum.

- Nogle medarbejdere har indvendt, at den form for overvågning griber ind i den personlige frihed, og at det er en underlig måde at undersøge personalets bevægelser på. Men det er vigtigt at huske, at data alene aldrig bliver sandheden, men de er et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvordan vi kan indrette det nye hospital bedre. Omvendt risikerer vi, at detaljer går tabt, hvis vi nøjes med at tale om, hvor meget personalet går uden at registrere, hvor det er de går, siger Tine Hancock.

Store gevinster på små ændringer
Ved de første sporinger af medarbejdere, fandt Hitachi i samarbejde med byggeorganisationen og personalet på de sporede afdelinger ud af, at man ved at fordele rummene anderledes kan opnå besparelser på 12 pct. af gåafstanden på Medicinsk Modtageafsnit. Og på Intensiv Tera-piafsnit er der 10 pct. at hente alene ved at flytte kontrolrummet ca. 10 meter, fordi det er et rum, som personalet går meget til og fra.

Sporingen på Røntgenafdelingen er netop afsluttet, og her er medarbejderne blevet sporet med en ny type sensorer, der ud over bevægelser registrerer, om der sker interaktioner mellem medarbejderne.

- Når vi også registrerer interaktioner, får vi viden om, hvor medarbejderne mødes og taler sammen. Det kan fx synliggøre, hvor store rummene bør være, ud fra hvad der foregår i dem, forklarer Tine Hancock.

Løsninger i data
På Røntgenafdelingen fortæller ledende radiograf Jan Bovin, at han ikke oplever en generel modstand mod sporingen, men at han godt forstår den umiddelbare modvilje.

- Generelt bryder jeg mig ikke om selve tanken om at blive overvåget, men hvis man som her bruger det fornuftigt til at bygge fremtidens afdeling op, synes jeg, det er i orden. Jeg er spændt på, at se, hvor meget vi egentlig går, og på om der dukker nogen løsninger frem af data, som vi ikke selv havde tænkt på, siger han og uddyber:

- Vi ser for eksempel meget på gåafstande fra venterum og til behandlerrum både i Akutmodta-gelsen og Røntgenafdelingen, og her er sporingen et stærkt værktøj.

-jhn

Fakta:
• RTLS står for Real Time Location System. De små tags sender deres position over wifi-netværket og gør det muligt at spore, hvordan personale eller udstyr bevæger sig rundt.
• Medarbejdernes bevægelser er blevet sporet i Akutmodtagelsen, Medicinsk Modtageafsnit, Intensiv Terapiafsnit samt i Røntgenafdelingen. Formålet er at finde ud af, hvordan funktioner og rum kan placeres mest optimalt i fremtidens hospital.
• I november 2014 indgik japanske Hitachi og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en samarbejdsaftale om at udvikle løsninger til at forbedre effektiviteten i hospitalsdriften ved hjælp af it og big data.
• Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal opføres frem til 2025 på Bispebjerg Hospitals område. Som et led i projektet analyseres de nuværende arbejdsgange for at indrette fremtidens hospital og psykiatri, så rammerne bedre understøtter ar-bejdet.
• Projektet er finansieret af Kvalitetsfonden med 2,95 mia. kroner og af Region Ho-vedstaden med 1,03 mia. kroner.
• Region Hovedstaden investerer de kommende år 15 mia. kroner i syv nye hospi-talsbyggerier, heraf kommer 8 mia. kroner fra Statens Kvalitetsfond. Byggerierne skaber tidssvarende og funktionelle rammer for den bedste behandling med patienten i centrum.

29/3 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes