Ilde varsler for byggebranchen

Ifølge en analyse fra SMVdanmark har inflationen sat sig specielt i byggeriets materialeomkostninger, og det samtidig med at tilbudspriserne ved licitationer er faldet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at virksomhedernes har oplevet, at tilbudspriserne på byggeriet steg fra midten af 2020 og nåede sit toppunkt i april 2022. Men siden da er de faldet.

Samtidig er materialepriserne steget med mere end 15 procent siden januar 2019, hvoraf størstedelen af væksten først kom i begyndelsen af 2021 og i perioden frem til nu. Det er især prisudviklingen i jern og stål og i træ og deraf fremstillede varegrupper, der trækker håndværkernes omkostninger op.

Mest stabile form for byggeri
Samtidig peger analysen på, at byggeri af enfamiliehuse er den mest stabile form for byggeri, mens etagebyggeri er mere konjunkturfølsomt:

- Det er derfor bekymrende, at antallet af opførte enfamiliehuse begyndte at falde i 2022, ligesom antallet af opført etagebyggeri og øvrige bygninger også faldt, noterer SMVdanmark.

I perioden fra 2014 til 2021 var der ellers stor vækst i dansk boligbyggeri. Især antallet af nye etagebygninger voksede stærkt fra 7.187 bygninger i januar 2014 til 21.157 bygninger i januar 2022.

For enfamiliehuse var udviklingen 8.265 opførte bygninger i januar 2014 til 15.347 bygninger i januar 2022.

Men allerede i september 2022 var antallet af etagebygninger faldet til 15.341, og antallet af opførte enfamiliehuse faldt til 11.059. Aktiviteten faldt altså i løbet 2022.

Man skal ifølge analysen helt tilbage til 2017 for at nå det samme niveau for månedlig opførsel af enfamiliehuse, og det varsler ilde for bygge- og anlægsbranchen.

Første gang i et årti
Det er ikke sket siden 2016 - bortset fra under den første coronanedlukning, hvor virksomhederne kortvarigt vurderede, at manglende efterspørgsel var mere begrænsende end mangel på arbejdskraft - at den største produktionsbegrænsning for bygge- og anlægsbranchen er manglende efterspørgsel blandt kunderne.

Fra midt 2020 og gennem 2022 vurderede virksomhederne, at deres største produktionsbegrænsninger var mangel på arbejdskraft og mangel på materialer og udstyr. Men fra midten af 2022 vender billedet. Andelen, der vurderede, at manglende arbejdskraft og manglende materialer var en produktionsbegrænsning, faldt drastisk fra deres toppunkt til december 2022 med henholdsvis 20 - og 25 procentpoint.

I stedet steg bekymringen for manglende efterspørgsel, og i slutningen af 2022 blev manglende efterspørgsel vurderet som den største produktionsbegrænsning.

- Det er altså første gang i over et årti, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen vurderer, at manglende efterspørgsel er den største produktionsbegrænsning, konkluderer SMVdanmark.

Kommunerne skærer i deres byggebudgetter
Kommunernes anlægsbudget til håndværkerydelser mm. i 2023 ligger på 17,5 milliarder kroner. Det svarer til et fald på tre procent. Tager man højde for prisstigningerne, falder anlægsbudgetterne med ni procent sammenlignet med sidste år.

Det er ovenikøbet et konservativt skøn, idet skønnet for byggeomkostningerne for 2023 ikke adskiller sig fra den generelle pris og løn-deflator i det offentlige på trods af, at byggeomkostningerne i løbet af de seneste to år er steget mere end den generelle pris og løn-deflator.

Derfor opfordrer SMVdanmark blandt andet til, at kommunerne fokuserer på at forkorte sagsbehandlingstiden for byggesager.

Spilder 2,1 millioner dage om året
En tidligere analyse fra SMVdanmark viser nemlig, at der bliver spildt 2,1 millioner dage årligt på unødigt lang sagsbehandling i byggesager. Hvis kommunerne skærer i sagsbehandlingstiden, vil det puste markant til aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen.

Derudover kan kommunerne med stor fordel indføre en fast track ordning for særligt at reducere byggesagsbehandlingstiden for grønne initiativer såsom energieffektiviserende byggeri.

Desuden kan politikerne hjælpe bygge- og anlægsbranchen ved ikke at skære unødvendigt hårdt i det offentliges anlægsinvesteringer for derved at bruge bygge- og anlægsbranchen som stødpude for den aktivitet, der skal trækkes ud af økonomien for at dæmpe inflationen.