Indsatsen mod konkursryttere skærpes
Skatteministeriet styrker jagten på konkursryttere og stråmandsvirksomheder
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ikke mindst i byggebranchen har man gennem årene kendt eksempler på virksomheder og deres ejere, der ligesom propper dukker op til overfladen efter konkurser.
De går konkurs igen og igen, og får de selv som konkursryttere forbud mod at lede og eje en virksomhed, dukker de op via stråmænd.
Det koster både virksomheder og staten enorme summer, men nu skal det være slut. En ny bekendtgørelse skal give skattemyndighederne adgang til Konkurskaratæneregistret. Det skal styrke indsatsen mod konkursrytteri og stråmandsvirksomheder og minimere statens tab som følge af svig.
Uegnet
Hvis en virksomhed går konkurs, kan ledelseskredsen i virksomheden risikere at komme i konkurskarantæne, hvis kurator kan sandsynliggøre, at det pågældende ledelsesmedlem har handlet groft uforsvarligt og dermed vurderes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed.
Men Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen har konstateret, at flere karantæneramte personer fortsat driver virksomhed i både nye og gamle selskaber, hvor der bliver anvendt stråmænd. Derfor udvides Skatteforvaltningens adgang til oplysninger fra konkurskarantæneregistret
- Når enkelte virksomheder og enkeltpersoner spekulerer i, hvordan de kan slippe for at bidrage til fællesskabet, betyder det, at alle vi andre bliver snydt, og at tilliden til systemet bliver undergravet, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Historisk løft
Derfor har regeringen sat gang i et historisk løft af skattevæsenet med 1.000 nye medarbejdere frem mod 2024, der skal sikre en effektiv og tidssvarende skattekontrol.
Anvendelsen af stråmænd er en omgåelse af konkurskarantænereglerne, og den manglende adgang til konkurskarantæneregisteret betyder, at stråmandsvirksomheder, hvor bagmanden har konkurskarantæne, kan være svære at identificere.
Det giver store udfordringer i forhold til det forebyggende restancearbejde samt den fremrykkede svigbekæmpelse hos Skatteforvaltningen.
Underrettes for sent
Med fuld adgang til registeret vil skattemyndighederne i højere grad kunne forhindre, at planlagt svindel bliver ført ud i livet.
Som reglerne er i dag, bliver Skatteforvaltningen først underrettet, når en kendelse om at pålægge en person skærpet konkurskarantæne er indberettet til Konkurskarantæneregisteret.
Og på det tidspunkt er skaden ofte allerede sket:
- Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til oplysninger fra Konkurskarantæneregistret koblet med muligheden for at gribe tidligt ind over for selskaber, mens de stadig er aktive, vil ydermere være en fordel for den løbende kontrolindsats, der dermed kan målrettes mod selskaber og personer, der tidligere har været involveret i konkurskarantænesager. Vi må konstatere, at skatteøkonomisk kriminalitet er blevet mere kompleks og bedre organiseret. Det giver skattemyndighederne større udfordringer, men vi kan heldigvis også se, at kontrolindsatsen virker. Med det her tiltag styrker vi kontrollen yderligere, siger Jeppe Bruus.
