Stenbrud i Carrara i Italien. Foto: Mette Marciniak.

Jagten på den gode italienske marmor

Ofte kritiseres naturstenen for sin korte levetid, men finder man den rette marmor til det rette klima, kan den holde i flere hundrede år. Bygtek.dk tog med restaureringsarkitekt og stenhugger på marmortur til Carrara-bjergene

Bl.a. i Aalborg har museet for moderne kunst, Kunsten undergået en omfattende restaurering, der inkluderede en udskiftning af 2000 m2 marmor på facaden.

- En nedbrudt marmor skyldes ofte dens mineralistiske sammensætning sammenholdt med de ydre påvirkninger, som stenene udsættes for. Og for marmoren på Kunsten, som var for struktursvag til at kunne klare det danske vejrlig, betød nedbrydningsskaden, at stenen krummede 15 mm. ud af som skorpen på en ost, der har ligget ude for længe, forklarer restaureringsarkitekt og stenhugger Mette Marciniak, Slots- og Kulturstyrelsen.

Som bygherrerådgiver fik hun sammen med geolog Torben Seir ansvaret for at finde den rette marmor til restaureringen.

Kvalitet af kornstruktur
Kunsten er tegnet af den verdenskendte finske arkitekt og designer Alvar Aalto i samarbejde med hustruen Elissa Aalto og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël. Museet er opført i perioden 1968-1972 og blev fredet i 1995, og derfor var Mette Marciniak og Torben Seir underlagt klare retningslinjer for, hvor meget den nye marmor æstetisk måtte variere fra den oprindelige sten. Desuden var der i de ellers velbevarede referater om bygningens opførelse ikke præciseret fra hvilket stenbrud, den oprindelige marmor var udvundet.

Danmarks- og Norges Monumentet i Fredensborg Slotshave er også af Carrara-marmor og er udført for snart 250 år siden. Foto: Mette Marciniak.

De to marmoreksperter drog til Norditalien og Carrara-bjergenes tre dale og ca. 200 stenbrud. Herfra stammer bl.a. Bianco Carrara-marmoren, som er den sten, der udvindes mest af, hvorfor den også er en af de billigste i området.

Der gik flere uger med bjergkørsel og prøver af marmorens egenskaber, før rådgiverne fandt frem til fire interessante sten. De søsatte et program, der identificerede naturmaterialets mikrostruktur.

- En ikke-egnet sten, som i mikrostrukturen kaldes graboblastisk, har en mere simpel kornstruktur, hvorimod en god sten, xenoblastisk, har flere kanter. Det betyder som udgangspunkt, at en xenoblastisk marmor er godt sammensat og kan dermed ikke udvide sig lige så meget som en graboblastisk marmor, når stenen eksempelvis udsættes for temperatursvingninger. I Danmark oplever vi mange tø/frostperioder i løbet af året, og hvis en udvalgt marmor ikke egner sig til klimaet, vil den udvide sig og vokse, som det er sket på bl.a. Kunsten, fortæller Mette Marciniak.

Klimaændringer har betydning
De fire udvalgte sten blev testet på Teknologisk Institut, og her viste det sig, at den teknisk mest velegnede marmor også var den, der æstetisk mest lignede Kunstens oprindelige facadesten: Kølighvid i bundfarven med en blåligsløret struktur.

Kunsten i Aalborg efter restaureringen, der inkluderede en udskiftning af 2000 m2 marmor på facaden.

Det omfattende arbejde resulterede i, at der i perioden 2013-2015 i alt blev indkøbt ca. 400 tons marmor fordelt i 30 blokke, hvoraf 3600 m2 råplader blev udskåret i 30 mm tykkelse. Arkitekterne på restaureringen af Kunsten, Erik Møller Arkitekter, udvalgte de flotteste og mest vellignende plader, og det blev til ca. 2000 m2 færdigfacade.

- Da marmor er et materiale med begrænset levetid, kan vi ikke udelukke, at der på et tidspunkt kan opstå problemer, som vi i dag ikke har viden om. Eksempelvis ændres vores klima over tid, og det kan have indflydelse på stenens nedbrydningsproces, siger Mette Marciniak og anslår med forbehold, at den nye marmorsten på Kunsten minimum holder dobbelt så lang tid som den oprindelige:

- Et sted mellem 90 og 150 år skulle den gerne kunne holde. Testmetoder i dag kan dog ikke præcisere det nærmere.

-kj