Aktuelle nyheder - Byggeri

Jobfesten er ved at klinge ud

Jobfesten er ved at klinge ud

Byggesektoren mistede cirka 800 job i maj og juni. Der er dog samlet i branchen kommet cirka 1.100 flere i job i løbet af første halvår

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en kommentar til Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse for juni, der viste stort set status quo med en lille stigning på 400 personer set i forhold til måneden før, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, at jobopsvinget med de nye tal nåede at runde seks år med ubrudt fremgang. Der var i juni 2.784.500 personer med lønmodtagerjob i Danmark:

- Men har vi set den første spæde opbremsning på arbejdsmarkedet. I maj faldt beskæftigelsen med 600 personer for så at stige marginalt med 400 i juni. Så selvom det fortsat er mest sandsynligt, at beskæftigelsen vil stige en smule i resten af 2019, så har opsvinget tilsyneladende toppet, og selv den imponerende jobfest er så småt ved at klinge ud, siger Bo Sandberg.

Fremtidsudsigter er blevet mere brogede
Det er især den stigende internationale usikkerhed med handelskrig, Brexit og tysk afmatning, der har bragt jobvæksten markant ned i gear henover sommeren.

Zoomer man ind på bygge- og anlægsbranchen, har jobkurven nu også to måneder i træk peget nedad, som Dansk Byggeri også har forventet ville ske på et tidspunkt i løbet af i år:

- Byggeriet mistede cirka 500 job i juni efter i forvejen også at have mistet cirka 300 i maj. Fremtidsudsigterne er blevet mere brogede for byggeriet. Boligmarkedet i de store byer er ved at have toppet, og der er et hul i anlægsmarkedet, mens vi venter på en langsigtet infrastrukturplan. Omvendt ventes de mange lånekonverteringer i kølvandet på den rekordlave rente at kaste ekstra renoveringsopgaver af sig, siger Bo Sandberg.

Læs mere om Byggeri

22/8 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder