København opretholder forældet 95 kvadratmeter krav
Ændrede familiemønstre fører til behov for mange flere mindre boliger til singler
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ved det seneste årsskifte var der ifølge Danmarks Statistik 2.814.782 husstande her i landet – et tal der har været markant stigende i de senere år. På kun 25 år - svarende til cirka en generation – er der kommet 17 procent flere husstande i Danmark:
- Det er ikke kun selve befolkningstilvæksten, men også ændrede familiemønstre, der har boostet antallet af husstande i Danmark. I tidsperioden fra 1998 til 2023 er single-husstandene også kommet til at fylde relativt mere, fra 36,8 procent af husstandene i 1998 til 39,9 procent af husstandene i 2023 – og udviklingen er tilmed accelereret i de seneste 3-5 år, siger Dansk Industris boligøkonom Bo Sandberg.
Næster 100.000 flere single husstande
Siden 2018 er der kommet 99.800 flere singlehusstande, og noget af det, som har øget andelen af husstande med kun én person, er ’de tre s´er’, flere studerende, flere seniorer og flere singler:
- Dertil kommer en stigende udbredelse af par, der vælger at bo hver for sig – de såkaldte COLA´er, ’couples living apart’. Til gengæld ser skilsmisseantallet ud til at have stagneret. For at sætte de 100.000 flere singlehusstande på fem år – og cirka 17.000 flere i løbet af 2022 - ind i en aktuel sammenhæng, så er efterspørgslen på ejerboliger det seneste år ganske vist faldet i takt med stigende renter og inflation. Men omvendt ligger boligudbuddet stadig lavt i en historisk kontekst – og der er en stigende efterspørgsel på lejeboliger. Hertil kommer altså så den underliggende demografiske trend i retning af flere singler, siger Bo Sandberg.
Dominerende megatrend
I de senere år har boligudbuddet haft svært ved at følge med efterspørgslen. Og netop den strukturelle udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singler:
- Læg dertil, at urbaniseringen er den dominerende megatrend og er kommet for at blive. Det har corona og hjemmearbejde ikke ændret fundamentalt ved. Populært sagt findes der muligvis et tilstrækkeligt antal boliger i Kongeriget – de ligger bare de forkerte steder, siger boligøkonomen.
Drop 95 kvadratmeter krav
Eftersom både urbanisering og stigende procentandel af single-husstande ser ud til at være temmelig varige ændringer, får det ifølge DI også konsekvenser for politik-anbefalingerne.
- I Københavns Kommune har der eksempelvis i en årrække været et krav om en gennemsnitsstørrelse for nyopførte boliger i flerfamiliehuse på 95 kvadratmeter. Det var givetvis et fornuftigt krav i sin tid, da udfordringen især var at få byens børnefamilier til at blive boende og for at kunne tiltrække solide skatteindtægter til kommunen. Men nu er der brug for, at pendulet svinger lidt mere tilbage i retning mod behovet for flere mindre boliger. Og det såkaldte 95 kvadratmeter-krav er da også blevet lempet til nu kun at gælde halvdelen af nybyggeriet, men spørgsmålet er om ikke det helt bør droppes, konstaterer Bo Sandberg.
