København sætter strøm på bilerne

København sætter strøm på bilerne

Københavns Kommune har med indgået kontrakt med tre operatører, som skal løse behovet for flere ladepunkter mange steder i hovedstaden

Af Dan Bjerring

Antallet af elbiler i København stiger og dermed også behovet for ladestationer for både pendlere og lokale elbilister.

Derfor har Københavns Kommune gennemført et udbud til omkring 1000 elkøretøjspladser,
hvor forvaltningen har haft fokus på opladningspris for brugerne, etableringstid, bæredygtighed og miljø samt det beløb, man er villig til at betale, for at leje det pågældende areal ved tildeling af kontrakter med opstilling af ladestandere.

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget tilbud fra syv tilbudsgivere, og de tre vindende operatører er Clever, OK og E.ON.

Forvaltningen vil i den kommende tid indgå i dialog med de vindende operatører omkring placering af de nye ladestandere.

FAKTA
AFI-loven har til hensigt at fastsætte krav til etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer på offentlige arealer.

Det fremgår af AFI-loven, at offentligt tilgængelige ladestandere på offentlige arealer fremover skal etableres efter reglerne i Udbudsloven.

Det første udbud omfattede normalladere til 1.000 elkøretøjspladser. Ladestanderne er opdelt i 12 delkontrakter.

CLEVER har vundet fire delkontrakter med 162 ladestandere.
OK har vundet fire delkontrakter med 170 ladestandere.
E.ON har vundet fire delkontrakt med 165 ladestandere.

Borgerrepræsentationen besluttet at etablere 4.100 nye elbilspladser med tilhørende ladestandere

22/3 2023