Klarhed over hvor der skal bygges i Danmark
Aftalen om den nye planlov giver bedre mulighed for at drive virksomhed i hele Danmark og for at bo og være iværksætter i yderområderne, vurderer Dansk Byggeri, der hilser lovrevisionen velkommen
En mere erhvervsvenlig planlov og nye redskaber til yderområderne. Det er ifølge Dansk Byggeri resultatet af torsdagens vedtagelse af den nye Planlov, som også indebærer, at det fremover bliver op til kommunerne selv, om de vil udnytte lovens rammer til at forlange 25 procents alment boligbyggeri i nye lokalplaner.
Ifølge Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, giver den nye planlov bedre muligheder for fleksibel byudvikling på landet.
- Der hvor der f.eks. tidligere har været en skole, og bygningen stadig er i god stand, bliver det med den nye planlov muligt at bruge bygningen til f.eks. håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, foreninger eller som en bolig. Ligeledes får virksomheder, der er etableret i overflødige bygninger mulighed for at tilbygge med op til 500 m2, og begrænsningen på max 10 ferieboliger pr bygning ophæves, forklarer hun.
Friere rammer på landet
- Tomme bygninger får bedre muligheder for at få nyt liv, og det er positivt for de små lokalsamfund. Når ildsjælene er der, så skal de ikke bremses af bureaukrati, for det er dem der kan være med til at skubbe en udvikling i gang i en landsby, siger Maria Schougaard Berntsen.
- I det hele taget er der fokus på at øge attraktiviteten i landdistrikterne. Kommunerne får nu lov til at udpege to omdannelsesbyer pr kommuneplan, hvor de kan gøre en ekstra indsats for, at landsbyerne ikke bliver spøgelsesbyer præget af forladte boliger, tilføjer hun.
Ifølge Dansk Byggeri bliver det også nemmere at bygge til sit helårshus og udvide sin bedrift. Og når det gælder de større byer, er der også mange nye tiltag; f.eks. er størrelsesbegrænsninger på dagligvarebutikker blevet løftet i både bymidter og lokalcentre, og der bliver bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel.
Kortere høringsfrister
- Det er nu lagt fast i en bred aftale, at kommunernes mulighed at bestemme i en lokalplan, at 25 % af boligmassen skal være almene boliger bevares. Det har givet stor investeringsusikkerhed, at man ikke har vidst, hvor dette ville ende på det almene boligområde, og det er nu afsluttet, siger Maria Schougaard Berntsen.
Derudover nedsættes høringsfristerne fra minimum otte uger til minimum fire uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Ved enkelte ændringer i en eksisterende plan lægges der op til høringsfrister ned til 14 dage.
- Det er positivt, når det gavner en kort og effektiv sagsbehandlingstid, og kommunerne husker på, at der forsat skal være en tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, siger Maria Schougaard Berntsen.
-cmn
