Kom med til EU-debat om byggeriets grønne fremtid
Vær med når fem markante EP-kandidater debatterer byggepolitik: Skal Danmark gå forrest i byggeriets grønne omstilling, eller skal reguleringen ske fra Bruxelles?
EU får en stadig vigtigere rolle for udviklingen af den danske byggebranche. Derfor inviterer 16 nøgleorganisationer fra byggeriet til fælles debatmøde op til Europaparlamentsvalget. Her deltager en række spidskandidater fra de største partier.
Byggebranchen påvirkes i høj grad af nye EU-direktiver, som stiller betydelige krav om energieffektivitet og renovering af offentlige bygninger.
Stat, kommuner og regioner skal eksempelvis årligt reducere energiforbruget med 1.9 % og samtidig skal Danmark sikre, at mindst 3 % af det offentlige bygningsareal årligt renoveres op til en god energistandard.
Samtidig er regler for reduktion af byggeriets klimabelastning blevet indarbejdet i bygningsdirektivet.
Men hvad er partiernes byggepolitiske visioner? Hvordan sikrer man at befolkningen er medspillere i byggeriets grønne omstilling – og hvilken rolle skal EU spille?
Der stilles skarpt på de store politiske emner, som er vigtige for byggeriet, og debatterer, hvordan regler og rammer udstukket fra Bruxelles bliver virkeliggjort i en dansk dagligdag.
Klima, energi og bæredygtighed vil blandt meget andet være på dagsordenen – for skal Danmark gå forrest med egne krav, eller skal reguleringen ske fra Bruxelles?
Deltagere i paneldebatten:
Magnus Barsøe, Socialdemokratiet
Rasmus Nordqvist, SF
Sigrid Friis, Radikale Venstre
Henrik Dahl, Liberal Alliance
Morten Løkkegaard, Venstre
Formand for Synergi og tidligere partiformand, minister og Europa-Parlamentsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen, indleder og sætter scenen for debatten.
Moderator for dagen bliver Thomas Larsen.
Tid og sted:
Mandag den 13. maj kl. 09-10.30
BAT-kartellet (Hovedbestyrelsessalen)
Kampmannsgade 4
1790 København V
Bag debatmødet står
Akademisk Arkitektforening
BAT kartellet
Danske Byggecentre
Bygherreforeningen
Concito
Dansk Erhverv
Dansk Standard
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Tegl
EjendomDanmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Rådet for Grøn Omstilling
Synergi
Veltek
Konstruktørforeningen
-dc