Kommunernes skatteborgere hænger på letbaneregning

Selv om oplysningerne om den samfundsøkonomiske betydning af letbanen har vist sig at være manipulerede, er der ikke udsigt til, at projektet kvæles i fødslen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Tilhængerne af en letbane ad Ring 3 uden om København har igen og igen påstået, at det er en samfundsøkonomisk god investering, mens kritikerne har hævdet det modsatte.

Nu viser det sig, at der er manipuleret med den rapport, der ligger som grundlag for beslutningen om letbanen, så samfundsøkonomien fremtræder mere gunstig – eller snarere sagt mindre ugunstig – end virkeligheden er.

Det er en rapport fra konsulentvirksomheden Copenhagen Economics, der ifølge DR’s program ’Detektor” viser sig at være ændret, efter at embedsmændene fra de involverede kommuner har bedt om det.

Brandærgerlidt
I rapportens første udkast nåede konsulentfirmaet frem til et samfundsøkonomisk underskud i størrelsesordenen - 6,8 milliarder kroner. I rapportens endelige udformning var dette underskud pludselig pist væk.

Desuden var en formulering, der kunne tolkes negativt for projektet, fjernet, ligesom det var tilfældet med en anbefaling om at opdatere den originale beregning fra 2013.

Liberal Alliances transportordfører Villum Christensen har hele tiden advaret mod økonomien i projektet og sat spørgsmålstegn ved den samfundsøkonomiske betydning:

- Det er brandærgerligt, at sandheden om de mange analyser, vi er blevet præsenteret for, først kommer frem efter, at beslutningen er taget. Vi er mange, der har været skeptiske undervejs, og vi har set mange tal, der altid har været negative. Men pludselig fik vi at vide, at nu så det pænere ud, siger Villum Christensen til BygTek.

På Herrens mark
Han mener, at politikerne er ’ude på herrens mark’, hvis ikke de kan stole på de oplysninger, de får fra ministeriet:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man nu kan ændre på beslutningen, efter at der jo er vedtaget en anlægslov, og byrådene har besluttet det. Men det bliver deres eget problem, fordi staten har givet en éngangsydelse, og så må de selv sørge for de øvrige udgifter og driften. Det må derfor være i kommunerne, man skal tage et opgør, hvis det viser sig at holde stik, at tallene er sminkede. Det har tydeligvis været vigtigt for borgmestrene i sidste års kommunevalgkamp, at letbanen så, så indbydende ud som muligt, siger Villum Christensen videre.

Busser er bedre og billigere
Han havde selv gerne set en helt anden og meget billigere løsning – moderne busser eventuelt i særlige baner:

- Samfundsøkonomisk er det håbløst at anlægge en letbane med ledninger, hvor teknologien, inden den kommer til at køre, risikerer at overhale den, så der køres på tog med batterier, førerløse biler og førerløse busser. Det koster langt mindre. Det er en grundregel i transportpolitik, at kører man på skinner, bliver det dobbelt så dyrt, som hvis man kører på gummihjul. Man skal være sikre på, at tallene for beslutningsgrundlaget ved investeringer, der skal afskrives over måske 50-80 år, er rigtige. Vi kan ikke være sikre på, hvor hurtigt teknologien udvikler sig. Men hvis man bliver indhentet af teknologien, fordi man starter med noget, der er forældet, og det bliver meget dyrere, end man havde regnet med, bliver det slemt for kommunernes økonomi, slutter LA’s transportordfører.