Konstruktører ser 50 år tilbage
Bog om Konstruktørforeningen fortæller historien om byggeriets udvikling fra mekanisering og det store byggeboom i 1960-70’erne til i dag, hvor der er fokus på energirenovering, bæredygtighed og digitalisering
Bogen ’Byg – Bygningskonstruktørerne og deres forening 1966-2016’, som udgives i anledning af Konstruktørforeningens 50 års jubilæum, afdækker en periode i Danmarkshistorien, hvor byggeriet har været i rivende udvikling, bl.a. hjulpet på vej af bygningskonstruktørerne.
- I dag er konstruktørfaget anerkendt i byggebranchen, og arbejdsløsheden er lav. Men sådan var det langt fra, da tre bygningskonstruktører for 50 år siden krævede deres ret og tog initiativ til at stifte den fagforening, der i dag hedder Konstruktørforeningen og har over 7.500 medlemmer.
Det siger forfatter og etnolog Anna Krogh Søndergaard i forbindelse med udgivelsen af bogen, ’Byg – Bygningskonstruktørerne og deres forening 1966-2016’, som hun har skrevet i anledning af, at Konstruktørforeningen (KF) fylder 50 år den 28. oktober 2016. Bogen, der er udgivet af Konstruktørforeningen, udkommer den 6. oktober og koster 229 kr.
Relativt upåagtet faggruppe
Med personlige portrætter, interviews og et omfattende gravearbejde på Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv i Taastrup har forfatteren forsøgt at komme ind under huden på en relativt upåagtet faggruppe, man sjældent hører om.
Bogen fortæller også historien om byggeriets udvikling fra mekanisering af byggeriet og det store byggeboom i 1960-70’erne til i dag, hvor der er fokus på energirenovering, bæredygtighed og digitalisering.
- Det er en hæsblæsende periode, hvor byggeriet udvikler sig voldsomt, både nationalt og internationalt, og hvor tilflytningen til byerne accelerer. På kun 19 år, fra 1960-79, bliver en tredjedel af Danmarks samlede boligmasse opført, og velfærdsstaten materialiserer sig ved, at hospitaler, skoler, børneinstitutioner og plejehjem opføres i rekordfart. Men en stor del af byggeriet – der overvejende bygges af beton – er præget af så meget hastværk, at det kort efter skal renoveres for store millionbeløb, siger forfatteren.
- I dag er byggeriet blevet mere kompliceret. Det skal leve op til skærpede miljøkrav om reduceret energiforbrug og CO2-neutralitet, og meget er digitalt styret. Her er bygningskonstruktøren en uundværlig brobygger mellem de mange faggrupper – håndværkere, ingeniører og arkitekter – som får arbejdet og hele byggeprocessen til at glide, tilføjer Anna Krogh Søndergaard.
Afspejler samfundsudviklingen
For Anna Krogh Søndergaard er bygningskonstruktørernes historie interessant, fordi samfundsudviklingen har afspejlet fagets udvikling.
- Bygningskonstruktørerne har ikke været bundet af at skulle mure, smede eller tegne og har derfor påtaget sig mange forskellige opgaver afhængig af den byggepolitiske situation. På den måde har bygningskonstruktørerne formået at tilpasse sig og løbende erhverve sig de kompetencer, både branche og politikere har efterspurgt i de seneste 50 år, siger hun
Om bogen siger bygningskonstruktør og Konstruktørforeningens formand Gert Johansen:
- Det er en spændende bog, fordi den både fortæller byggeriets historie, viser hvor central en rolle konstruktørerne har haft de sidste 50 år og giver et indblik i samfundsudviklingen fra efterkrigstidens opbygning af velfærdsstaten til i dag, hvor perspektivet er, at der i de næste 40 år skal bygges lige så meget, som der er bygget i hele verdenshistorien indtil nu. Sammenholdt med at der fremover vil være fokus på energirenovering – det nye ’sort’ i byggeriet – forventer jeg en styrket position for bygningskonstruktørerne som det naturlige bindeled mellem de forskellige faggrupper og som dem, der sikrer kvalitet og effektivitet via deres byggetekniske indsigt og ledelseskompetencer.
-cmn
Konstruktørforeningens formand Gert Johansen vurderer, at der i de næste 40 år skal bygges lige så meget, som der er bygget i hele verdenshistorien indtil nu. (Foto: Nicolai Perjesi)
