Krav om livscyklusanalyse i Bygningsreglementet
De nye krav gælder fra årsskiftet 2021-2022 og omfatter de fleste beboelsesbygninger og erhvervsbygninger
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Indenrigs- og boligminister Kare Dybvad Bek har i et svar til Preben Bang Henriksen fra Venstre fastslået, at der fra det kommende årsskifte indføres krav - herunder til livscyklusanalyse og CO2- grænseværdi - i Bygningsreglementet ligesom de øvrige tekniske krav.
Preben Bang Henriksen havde bedt ministeren komme med eksempler på arbejder, hvor de nye foreslåede krav til Bygningsreglementet finder anvendelse, og herunder oplyse om kravene eksempelvis vil gælde for tilbygninger, terrasser, udestuer, kviste, karnapper, carporte, annekser og tilbygninger.
Krav om livscyklusanalyse
Kaare Dybvad Bek peger i sit svar på, at der er indgået en aftale Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om, at krav til livscyklusanalyse skal finde anvendelse for nybyggeri af bygninger, der er omfattet af energirammen i Bygningsreglementet.
Energirammen omfatter de fleste beboelsesbygninger og erhvervsbygninger, men den gælder ifølge ministeren ikke for en række byggearbejder, som eksempelvis sommerhuse, tilbygninger eller ombygninger:
- Det er Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at de i spørgsmålet nævnte byggearbejder sædvanligvis ikke vil være omfattet af energirammen. Der kan dog være tilfælde, hvor tilbygninger ligestilles med et nybyggeri, ligesom eksempelvis annekser, der benyttes som bolig året rundt, kan være omfattet af energirammen, oplyser indenrigs- og boligiministeren.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.