Lad tyskerne købe sommerhuseErhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. (Foto: Ricky John Molloy)

Lad tyskerne købe sommerhuse

Der er over 11.000 sommerhuse til salg i øjeblikket. Lad udlændinge købe sommerhuse, så der igen kommer gang i salget, lyder opfordringen fra Dansk Byggeri

Lidt over et år – eller helt præcist 380 dage – går der i gennemsnit fra et sommerhus bliver sat til salg til en køber skriver under på slutsedlen. Og der er mange sommerhuse at vælge imellem. I øjeblikket står der et Til-salg-skilt hos 11.262 sommerhuse. Det er tre gange så mange som i 2004. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.

- Markedet er mere end sløjt i øjeblikket, og selv om finanskrisen efterhånden er langt væk og renten rekordlav, så har det alligevel ikke kunnet sparke gang i sommerhussalget. Der skal åbenbart større redskaber i brug, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius:

- Selvom mange danskere føler, de sælger ud af arvesølvet ved at lukke købere fra andre lande ind på markedet, så bliver vi nødt til at indse, at vi lever i en globaliseret verden, og derfor er det naturligt at åbne sommerhusmarkedet for udenlandske købere, tilføjer han.

Mere liv og arbejdspladser
Ifølge Dansk Byggeri’s analyse står seks til syv procent af sommerhusene i Nordjylland, Sydjylland og på Bornholm til salg.

- Det kan også være med til at skabe mere liv og arbejdspladser i nogle af yderområderne, hvis der igen kommer gang i sommerhussalget. Der vil komme flere turister og arbejdsopgaver til det lokale erhvervsliv. Det er f.eks. typisk ved hussalg, at vi ser, at lokale håndværkere får opgaver med at renovere, og det gør sig også gældende ved sommerhussalg, forklarer Torben Liborius.

Det sløje sommerhusmarked kan også mærkes på kvadratmeterprisen, som siden 2007 i gennemsnit er faldet med 27 procent. Det er særligt sommerhusejere på Fyn, i Østsjælland og Nordsjælland, der har været ramt af prisfald i perioden på henholdsvis 39, 36 og 36 procent.

- Store prisfald og historisk mange sommerhuse, der er til salg, er tegn på et marked præget af overudbud. Selvom priserne det seneste års tid med små skridt er begyndt at kravle op igen, så kommer der ikke rigtig gang i markedet. Derfor er det fornuftigt at lade tyskere, nordmænd og andre interesserede købe sommerhuse i Danmark, siger Torben Liborius.

I Danmark er der i alt 236.000 sommerhuse. Størstedelen af sommerhusene ligger i Vest- og Sydsjælland (59.000), Nordjylland (38.000) og Nordsjælland (33.000)

-cmn

18/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes