Lindab lancerer nye projekteringsværktøjer
Digitale værktøjer sikrer, at professionelle ventilationsfolk via smart-phone, tablet eller computer altid har let adgang til relevante informationer og services, uanset hvor de befinder sig
Den danske ventilationsproducent Lindab har udviklet tre innovative online tools, der gør arbejdet nemmere for ventilationsentreprenører og rådgivende ingeniører, når de projekterer og dimensionerer.
De nye digitale værktøjer sikrer, at kunderne via smart-phone, tablet eller computer altid har let adgang til relevante informationer og services, uanset hvor de befinder sig.
- De nye online tools er endnu et skridt på vejen i vores bestræbelser på at gøre det enklere og lettere for vores kunder at handle interaktivt med Lindab, forklarer Puk Spencer, salgsdirektør i Lindab.
De tre nye digitale værktøjer hedder henholdsvis Vent Tools, Smart Search og LindQST.
Vent Tools er en app, som giver kunden mobiladgang til flere af Lindabs praktiske beregnings-værktøjer – blandt andet kanaldimensionering, tryktab, forskydning, isoleringsforbrug, taghæld-ning og kapacitet, mens Smart Search er et værktøj enten på PC-skrivebordet eller som app til at søge og finde dokumentation, billeder, priser med mere på ventilationsprodukter.
Lindab Quick Selection Tool (LindQST) gør det hurtigt og enkelt at finde de luft- og vandbårne Lindab-produkter, som kunden skal bruge i sin projektering. Kunden har nem online adgang til den seneste dokumentation, monteringsanvisninger og produktbilleder.
Partner og direktør Morten Villingshøj og hans medarbejdere i Villingshøj & Messerschmidt Klimateknik i København, der er specialister i køling og ventilation, bruger dagligt LindQST.
- Det er et supereffektivt projekteringsværktøj, som sparer os for enormt meget tid. Alle de oplysninger om for eksempel armaturer og kølebafler, som vi før skulle bladre rundt i kataloger for at få adgang til, kan vi nu finde på ét sted. Samtidig dimensionerer Lindab for os, hvis vi ønsker det, siger Morten Villingshøj.
-cmn