Mange årsager til elevers frafald på erhvervsuddannelserne
Store forskelle på frafald af elever på de omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye oplyser i et svar til Folketinget, at det ikke er muligt at give et entydigt svar i forhold til hvilke elever og lærlinge, der falder fra deres erhvervsuddannelse, herunder hvilke faktorer der er afgørende for, at elever på erhvervsuddannelserne ikke kan finde lærepladser:
- Der findes i dag omkring 100 forskellige erhvervsuddannelser, som hver er tilknyttet et jobområde og optager elever med vidt forskellige baggrunde. Det betyder, at årsagerne til frafald er forskellige afhængig af, hvilken baggrund eleverne har, samt hvilken erhvervsuddannelse den enkelte elev påbegynder, skriver ministeren blandt andet.
Stor forskel på eleverne
På de uddannelser, hvor de afbrudte uddannelser er højest, er der over 70 procent, der afbryder deres uddannelse.
Blandt uddannelserne med den laveste andel af brudte forløb, er det under 20 procent, der afbryder:
- På samme måde er der forskel på eleverne. Der er et frafald på 53 procent blandt elever med indikationer på faglige eller sociale udfordringer, mens frafaldet i gennemsnit er 34 procent for de elever, der ikke har indikationer på udfordringer, noterer Mattias Tesfaye.
Læreplads er en forudsætning
Børne- og Undervisningsministeriets analyser viser, at en stor del af frafaldet på erhvervsuddannelserne sker på grundforløbets 2. del og i overgangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløbet, hvor eleverne skal finde en læreplads:
Det er en forudsætning for de fleste elever på erhvervsuddannelserne, at de skal have en læreplads, inden de kan begynde hovedforløbet, og dermed kan manglende lærepladser være en del af forklaringen på frafald inden hovedforløbet.
Manglende data
Ifølge ministeren er det på baggrund af ministeriets registerdata ikke muligt at udsondre elever, der ikke kan finde en læreplads.
Det kan opgøres hvor mange, der falder fra og hvornår, men ikke om det skyldes manglende læreplads, eller om det skyldes ønske om uddannelsesskift.
Det gælder også for ministeriets data for lærepladssøgende, som kun omfatter aktivt søgende elever:
- Selvom der således er en række forhold, der gør det vanskeligt at pege på, hvilke faktorer, der afgør, om elever på erhvervsuddannelserne kan finde lærepladser, er der en række analytiske indikationer, slutter Mattias Tesfay