Manglen på landinspektører kan forsinke miljøprojekter
Landinspektører spiller en afgørende rolle i at skabe et bæredygtigt samfund, men for få unge vælger denne vigtige uddannelse.
Det kan forsinke mange miljøprojekter og klimaløsninger, advarer Torben Juulsager, formand for Landinspektørforeningen.
Landinspektørernes arbejde danner grundlaget for arkitekters, entreprenørers, byplanlæggeres og ingeniørers indsats.
Uden deres ekspertise kan bæredygtig infrastruktur og miljøprojekter ikke gennemføres. Derfor er det vigtigt at få flere unge til at vælge landinspektørfaget for at sikre bæredygtige samfund for kommende generationer.
En landinspektør kombinerer rollerne som arkitekt, ingeniør og jurist i én profession, samtidig med at de arbejder med de nyeste IT- og satellitbaserede teknologier.
Simone Starup, der arbejder hos landinspektørfirmaet LE34, nyder at kunne "nørde" med teknologien og specialisere sig inden for områder som Bygningsinformationsmodellering (BIM), laserscanning og 3D-modellering.
- For mig er det et stort privilegium, at jeg kan arbejde med noget, der er så interessant. Jeg har altid været interesseret i ny teknologi, og som landinspektør kan jeg 'nørde' med tingene, fortæller Simone Starup, der har specialiseret sig inden for BIM, laserscanning og 3D-modellering.
Jacob Hagedorn Hansen, studerende på landinspektøruddannelsen hos Aalborg Universitet i København, fremhæver uddannelsens alsidighed.
Man kan vælge at fokusere på juridisk arbejde, samfundsfaglige eller geografiske aspekter. Ved siden af studiet arbejder han som GIS-konsulent hos Københavns Kommune med klimatilpasning.
- Uddannelsen er meget alsidig, så man kan både være arkitekt, byplanlægger eller GIS-specialist, alt efter hvad man nu har lyst til.
- Det er derfor en god uddannelse, hvis man interesserer sig juridisk arbejde, men også samfundsfaglige og geografiske aspekter, fortæller Jacob Hagedorn Hansen.
Landinspektører har en lav ledighed på kun 0,7%, og nyuddannede kan se frem til en flyvende start på arbejdsmarkedet med gode lønninger. Den lave konkurrence skaber også et positivt studiemiljø, hvor man føler sig tryg og tilpas.
- Der er meget lav ledighed inden for branchen. De fleste af os studerende har fået tilbudt arbejde, før vi er færdige med uddannelsen.
- Dét, at man tidligt bruger det, man lærer, gør uddannelsen endnu mere tiltrækkende. Og så kan vi mærke på studiet, at den lave konkurrence gør, studiemiljøet har en rigtig positiv atmosfære, hvor man føler sig tryg og godt tilpas, fortæller Jacob Hagedorn Hansen.
For at sikre et bæredygtigt samfund er det afgørende, at flere unge vælger landinspektøruddannelsen.
Deres kompetencer er uundværlige i arbejdet med at tackle klimaudfordringer og skabe klimaløsninger for fremtiden. Uden landinspektørernes indsats kan vigtige miljøprojekter og initiativer blive forsinket, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for vores bestræbelser på at skabe et mere bæredygtigt samfund.
Det er derfor vigtigt, at vi som samfund anerkender landinspektørernes afgørende rolle og aktivt arbejder på at tiltrække flere unge til denne spændende og betydningsfulde profession.
Ved at øge bevidstheden om landinspektørernes arbejde og fremhæve de mange muligheder, som uddannelsen tilbyder, kan vi forhåbentlig inspirere flere unge til at vælge denne karrierevej og dermed bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid for os alle.
-rh
