Mascot vinder Byggecentrenes Leverandør 2019
Mascot International er dygtige til bl.a. salgssupport, eksponering i butikken, logistikoplysninger, produktlanceringer og kundeevents og vinder derfor Byggecentrenes Leverandør 2019
Ifm. Konference og Årsmøde 2019 d. 31. januar i Aarhus uddelte Danske Byggecentre 'Byggecentrenes Leverandør 2019'. Det er byggecentrene selv, der har nomineret og stemt til prisen, og årets vinder blev Mascot International.
Prisen blev givet for det brede samarbejde med Danske Byggecentres medlemsforretninger, og ifølge begrundelsen bag kåringen af Mascot International, er de dygtige til at være et skridt foran konkurrenterne, hvad enten det gælder salgssupport, eksponering i butikken, logistikoplysninger, produktlanceringer og kundeevents for slutbrugere:
- Det var et felt af meget dygtige leverandører til de danske byggecentre, men vi er glade for at overrække prisen som 'Byggecentrenes Leverandør 2019' til Mascot International, som har et godt bredt samarbejde med vores medlemsforretninger, siger Palle Thomsen, der er adm. direktør for Danske Byggecentre.
Fremadrettet vil Danske Byggecentre uddele prisen 'Byggecentrenes Leverandør' hvert andet år ifm. konference og årsmøde, hvor hele branchen bliver inviteret til en dag med det faglige i centrum, men hvor der samtidig er plads til hyggeligt kollegialt samvær.
-kj