Mægler er positiv over begyndelsen på boligsalget i 2019 Salget af boliger har i januar holdt sig på niveau med salget i januar 2018. I Region Nord er villasalget endda gået stærkt frem, oplyser TDC. Arkivfoto

Mægler er positiv over begyndelsen på boligsalget i 2019

Mæglerkæden EDC er blevet noget overrasket over, at salget i januar 2019 som helhed var fuldt på højde med januar 2018

Der har længe været indikationer på, at boligsalget og -priserne havde nået toppen, og at 2019 ville blive året, hvor både salg og priser ville være nedadgående i de områder, hvor vendinger i markedet først registreres nemlig i de store byer og særligt i København.

Det er derfor noget overraskende for mæglerkæden EDC at konstatere, at salget i januar 2019 som helhed var fuldt på højde med januar 2018. Endnu mere overraskende er det, at der var fremgang i salget af ejerlejligheder netop i Region Hovedstaden, nærmest eksplosiv stigning i villasalget i Nordjylland, mens andre dele af landet måtte konstatere tilbagegang.

Hos EDC solgte man således 12 % flere ejerlejligheder i Region Hovedstaden i januar i år, mens villasalget gik en smule tilbage. I Nordjylland gik villasalget derimod hele 30 % frem, mens de øvrige regioner generelt er gået lidt tilbage.

- Naturligvis kan en enkelt måneds salg ikke bruges til at konkludere noget som helst om, hvordan hele året 2019 bliver. Det vil også være halsløs gerning at påstå, at nu vender situationen igen, og at den forudsagte afdæmpning af markedet er aflyst, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.

- Det overrasker os blot, at det marked, som vi var allermest sikre på var på vej nedad, nemlig det københavnske ejerlejlighedsmarked, i januar bonner ud helt modsat af det forventede. Det kan naturligvis være et tilfælde, men det gør da unægtelig udviklingen i februar mere spændende.

Forventede et gennemsnitsår
Forventningen for 2019 var som sagt en opbremsning i markedet i hovedstaden som følge af priser, der er steget til et niveau, hvor ikke så mange kan være med, stramninger i kreditpolitikken hos banker og realkreditinstitutter og udsigt til stigende boligskatter. På ingen måde så det minder om krise, men snarere om en tilpasning til noget, der ligner et normalt gennemsnitsår.

- Vi skal da være de første til at glæde os, hvis vores spådomme bliver gjort til skamme, men vi tror dog fortsat på, at 2019 bliver et stabilt år som helhed, med opbremsning i de dyreste områder og fortsat en lille fremgang i resten af landet, siger Jan Nordmann.

-los

6/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger