MOE-ingeniør hædret som Årets unge FRI Rådgiver 2019Peder Tor Hessellund Schiønning fra MOE i arbejdstøjet.

MOE-ingeniør hædret som Årets unge FRI Rådgiver 2019

Peder Tor Hessellund Schiønning fra MOE modtager prisen som årets unge rådgiver 2019 for hans brug af digitale modeller, hans evne til at tænke bæredygtighed, evne til procesoptimering og samarbejdsevner

Peder Tor Hessellund Schiønning fra MOE modtager prisen som årets unge rådgiver 2019 af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Valget faldt på den 33-årige ingeniør og projektchef med afsæt i hans arbejde med DTU’s bygning 310 og på grund af hans dybe forståelse for at skabe værdi gennem brug af digitale modeller, hans evne til at tænke bæredygtighed og innovative løsninger med i projektet, hans evne til procesoptimering og hans gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Henrik Garver, adm. direktør for FRI og medlem af dommerkomitéen, siger:

- Det er i et virkelig skarpt felt af kandidater, at Peder er blevet nr. 1. Peders bidrag, og greb om projektet og processen ø'Bygning 310' på DTU er virkelig imponerende. Samtidig var hans evne til at arbejde med digitale modeller, så de kunne anvendes direkte af entreprenøren, banebrydende for 2017. Også selvom det er mere standard i dag, at de rådgivende ingeniørvirksomheders digitale modeller, er det, som entreprenørerne anvender direkte. Så det er live produktivitetsvækst, vi har været vidne til med projektet. Samtidig er der tænkt både bæredygtighed, samarbejde og procesoptimering undervejs. Jeg forstår godt, at MOE ser Peder som et stort talent. Det er han også. Ikke kun i MOE men i den rådgivende ingeniørbranche generelt. Det er derfor vi i dag har kåret ham til vinder, som årets unge FRI Rådgiver 2019.

Overblik og stærk formidler
Peder beskrives som en af MOE’s absolut bedste og mest kompetente projektchefer. Han har en stærk faglig baggrund inden for installationsområdet. I sit arbejde har Peder et naturligt overblik over de relevante faser og processer i et projekt, hvilket gør ham i stand til at lede og styre projekter sikkert i mål. Han medvirker til at sikre fremdriften på tværs af alle fag, selv på de områder, der ikke nødvendigvis er hans ansvar.

Projektet: Bygning 310 DTU
Ifølge bygherren, DTU, er projektet på mange måde et utraditionelt projekt, som har krævet noget særligt af projektets rådgivere. Det har Peder levet op til i projektet. Resultatet beskrives af DTU som meget tilfredsstillende, når man ser på fremdriften, nøgletallene, og antallet af uforudsete hændelser, projektet er stødt på. Peder har blandt andet været god til at have et dybdegående kendskab til projektets detaljer, til at have et overblik og til at kunne forhandle sig tilrette om tingene. Ifølge DTU har Peder det digitale mindset, der er brug for, hvis branchen skal løftes til det næste skridt.

Adm. direktør i MOE Christian Listov-Saabye udtaler:

- I MOE er vi utroligt stolte over, at en af vores talentfulde unge ingeniører er blevet valgt som Årets unge FRI Rådgiver. Peder besidder alle de egenskaber, vi betragter som vigtige for fremtiden – han er ingeniørfaglig stærk, har indsigt og interesse i at udnytte BIM mulighederne i sine projekter, er en dygtig projektleder, er god til at kommunikere, samtidig med at han evner at skabe et godt samarbejde både i projektgruppen og mellem bygherre, entreprenør og arkitekt. Stort tillykke til Peder.

-jhn

Fakta: Øvrige finalister

Ud over Peder Tor Hessellund Schiønning var der følgende fire finalister i konkurrencen:

Claus Maimann Davidsen, 34 år, Nordiq Group– nomineret med projektet ”Bofællesskabet Mageløse”
Henrik Bredahl Kock, 31 år, COWI – nomineret for sine bidrag til design m.v. af den nye Storstrømsbro
Jan Vig Nielsen, 33 år, Rambøll – nomineret for renovering af Bryghusbroen
Gitte Gylling Olesen, 35 år, Rambøll – nomineret for bæredygtighedsledelse m.v. i forbindelse med Middelfart Rådhus


Det er 11. gang, at FRI kåret Årets unge FRI Rådgiver.

8/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger