Aktuelle nyheder - Byggeri

Muligt at opnå kompensation ved afvigelse fra støjkrav på jernbanenFoto: René Strandbygaard

Muligt at opnå kompensation ved afvigelse fra støjkrav på jernbanen

Jernbanen er i fuld gang med at blive opdateret til fremtidens eltog. Derfor er der ofte støjende anlægsarbejder i mange dele af landet

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

For at forstyrre trafikken mindst muligt har Folketinget vedtaget et lovforslag, der dels giver mulighed for ’i særlige tilfælde’ at fravige kommunale støjkrav. Dels at der indføres mulighed for at kompensere de borgere, der bliver ramt af de meget støjende arbejder, hvor støjkravene fraviges.

De støjramte borgere kan enten vælge mellem et hotelophold i den korte periode, arbejderne står på, eller modtage en kontant kompensation, hvis man selv kan finde alternative opholdsmuligheder – eksempelvis ophold i sommerhus eller hos familie eller venner.

Arbejder igennem
Transportminister Benny Engelbrecht understreger, at den nye jernbane bliver mere støjsvag, uden forurening og mere klimavenlig, men samtidig at det meste anlægsarbejde på jernbanen kræver, at der bliver lukket helt:

- Derfor er det nogen gange nødvendigt at arbejde igennem - også om natten - så togtrafikken og passagererne ikke bliver alt for generet. Det er rigtig træls for naboerne, og derfor har vi nu også sørget for, at de i det mindste kan få en kompensation, så de kan tage på hotel eller andet, der kan lette generne lidt, siger ministeren.

Mest muligt i dagtimerne
Når Banedanmark udfører anlægsarbejder på jernbanen, herunder elektrificering, gør de en indsats for at planlægge de støjende arbejder så de udføres i dagtimerne. I en række tilfælde kan det imidlertid ikke undgås, at støjen forsætter i aften- eller nattetimerne.

Det skyldes blandt andet, at nogle anlægsarbejder af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan stoppes før, de er fuldendt. Det gælder eksempelvis nedbrydning af broer. Derfor kan der være behov for i helt konkrete tilfælde, at der er mulighed for at kunne dispensere fra de kommunale støjkrav.

Banedanmarks entreprenører anvender så vidt muligt den mest støjsvage teknologi, ligesom det tilstræbes, at byggepladserne indrettes, så de støjende arbejder påvirker naboerne mindst muligt.


Læs mere om Byggeri

3/12 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.