Aktuelle nyheder - Byggeri

Naturen skaber problemer for drømmen om en Fyn-Alsforbindelse

Naturen skaber problemer for drømmen om en Fyn-Alsforbindelse

Derfor udvides området, hvor forundersøgelserne finder sted. Det sker især på grund af hensyn til Natura 2000-områder og geotekniske forhold

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er ingen hemmelighed, at der i Sønderjylland har været en stærk skepsis i forhold til en Kattegatforbindelse, der med stor sandsynlighed én gang for alle ville skrinlægge den gamle drøm om en fast forbindelse mellem Fyn og Als som.

Ikke mindst industrigiganten Danfoss har kæmpet for Fyn-Als forbindelsen, og med sønderjyske Benny Engelbrecht (S) som transportminister blev en undersøgelse af mulighederne for den faste forbindelse til en del af den store infrastrukturplan.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet er allerede i gang med at gennemføre en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, men de foreløbige analyseresultater har vist, at der er problemer i det eksisterende undersøgelsesområde i forhold til såvel Natura 2000-området, geotekniske funderingsforhold og sikkerheden i forhold til sejlads i området.

Udvider forundersøgelse
Derfor har Sund & Bælt og Vejdirektoratet bedt om at kunne udvide forundersøgelsesområdet mod nordvest samt inkludere en mulig perspektivering af yderligere et område nord for det udvidede område.

Forligskredsen bag aftalen er enige om, at udvide forundersøgelsesområdet for Als-Fyn-forbindelsen.

En etablering af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er ikke en del af Infrastrukturplan 2035 og vil i givet fald skulle besluttes særskilt.

Læs mere om Byggeri

13/9 2023