NCC sikrer sig milepælNCC fejrer, at man under rammeaftalen med Hofor har præsteret 1000 dage uden ulykker.

NCC sikrer sig milepæl

Med 1000 dage uden ulykker når NCC en markant milepæl i at levere arbejde for forsyningsselskabet Hofor med kompromisløst fokus på høj sikkerhed

Ekstremt mange cyklister, travle fodgængere og rigtig mange biler. Det har været en del af en ikke ufarlig hverdag for de håndværkere i NCC Construction, der renoverede vandledninger på en af hovedfærdselsårene på Østerbro, ligesom det har været tilfældet på en række andre vandlednings- projekter i det storkøbenhavnske område.

Alligevel kan NCC nu fejre, at man under rammeaftalen med Hofor har præsteret 1000 dage uden ulykker.

- Vi vil gerne være en god og sikker arbejdsplads for dem, der arbejder for os. Derfor er det glædeligt, at NCC har præsteret så flot et resultat som dette, siger Michael Stolberg Nielsen, der er projektleder i Hofor.

Tarzan er begravet
Årsagen til, at NCC har formået at præstere 1000 dage uden ulykker, er et kompromisløst fokus på sikkerhed.

- Vi har forsøgt at holdningsbearbejde alle vores håndværkere, så vi kommer væk fra en tarzankultur og i højere grad understøtter en kultur, hvor man bruger hovedet. Hvor der ikke er noget galt i at spørge om hjælp, og hvor man i det hele taget overvejer opgavernes risici, så de bliver løst så sikkert og så godt som muligt, siger Emil Annesen, der er projektansvarlig i NCC for rammeaftalen med Hofor.

Selvom det kan synes ufarligt at renovere eksempelvis vandledninger, så er der al mulig grund til at tage sig i agt for ulykker.

Grundlg planlægning
- Der er en reel fare for sammenstyrtninger ved udgravninger i København, hvis der ikke bliver afstivet ordentligt, fordi der er gravet så mange gange på det samme sted. Derfor har vi gjort meget ud af at tale opgaverne igennem, inden vi går i gang og få planlagt, hvordan vi skal gribe dem an, for med en grundig planlægning, kan mange ulykker undgås, siger Peter Timm, der er formand for de håndværkere, der i vind og vejr har renoveret vandledninger.

Han understreger, at man ikke kun skal tænke på fremdriften i projektet, men også på sikkerheden, så ingen kommer til skade. Det gælder også de forbipasserende cyklister, fodgængere og bilister, hvorfor skiltning og afspærring blev gennemgået to gange dagligt.

- På trods af arbejdsforholdene, som vi til tider må arbejde under, så er ingen kommet til skade – hverken af vores egne folk, fodgængere eller cyklister, og det er vi selvfølgelig godt tilfredse med, siger Peter Timm.

-cmn

22/2 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes