Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Nemmere, hurtigere og mere sikker projekteringFoto: Xella Danmark.

Nemmere, hurtigere og mere sikker projektering

I 2025 vil mere end 70 % af alle projekter i stor skala i Skandinavien benytte 3D-modellering i planlægningen. Det vurderer Xella, der netop har udnævnt en manager for BIM og større projekter

Del artiklen på

Digitalt byggeri er i vækst over hele Skandinavien, og hos Xella forventer man, at over 70 % af alle storskalaprojekter i regionen allerede i 2025 bruger 3D-modellering som en del af planlægningen.

Virksomheden producerer byggesystemer i 100 % uorganiske naturmaterialer og har udover lanceringen af frit tilgængelige BIM-objekter netop udnævnt en manager for BIM og større projekter, Rasmus Jensen, der kommer fra en stilling som projektchef.  

- Udviklingen åbner for helt nye arbejdsmetoder, hvor digital informationsstyring i form af BIM bidrager til både at kvalitetssikre projekteringen, smidiggøre processerne og forbedre rentabiliteten af hele byggesagen, siger salgsdirektør Lars Nygaard og fortsætter:

- Som førende leverandør ønsker vi at bidrage til, at såvel projekterende som udførende får optimale muligheder for at gribe fordelene helt fra starten. Derfor er det kun naturligt, at vi nu sikrer, at der også organisatorisk sker den rette digitale forankring hos os.

Optimale forudsætninger
Den nylige udnævnelse af Rasmus Jensen som ny Scandinavian BIM/Large Scale Manager skal således være med til at sikre, at Xella holder kursen ift. digitaliseringen. Og det skal ske i tæt samarbejde med resten af organisationen, branchen og ikke mindst kunderne, understreger den nyudnævnte BIM-manager, der selv er uddannet bygningskonstruktør og tidligere har arbejdet med projektering hos bl.a. Skala Arkitekter og MT Højgaard:

- Jeg får til ansvar at sikre Xellas digitale transformation og skal dermed sørge for, at vi også kan hjælpe vores kunder sikkert igennem den digitale byggeproces. Der er mange kontante fordele ved digitalt byggeri og BIM-modellering, som både gør det nemmere, hurtigere og mere sikkert at projektere især i stor skala, siger han og uddyber:   

- Det er afgørende at sikre, at kunderne ikke alene udnytter fordelene ved vores byggesystemer ude på byggepladsen og i det færdige byggeri, men også får optimale forudsætninger for at høste gevinsten ved eksempelvis enklere og mere effektiv BIM-modellering med de mest relevante data, som du skal bruge.

Vejen banet for hurtigt overblik
Takket være Xellas BIM-objekter på Ytong Plader og Multipor Isoleringssystemet kan professionelle på tværs af faggrupper og landegrænser allerede i dag nemt opbygge, videreudvikle og samarbejde omkring projekter, hvor løsningerne bliver anvendt.

Objekterne er tilgængelige til ArchiCAD og Revit og samler alle relevante produktdata lige ved hånden, så man slipper for at skulle søge efter dem på PC eller i brochurer og trykte materialer. Samtidig kan objekterne hurtigt og nemt downloades direkte fra hjemmesiden, så man har nem mulighed for at inddrage dem fra start til slut i den digitale planlægningsproces.

- Alt i alt er vejen banet for, at du på kort tid og helt enkelt f.eks. kan danne dig et overblik over specifikationer og relevant data. Det betyder, at du får et mere præcist grundlag at planlægge dit byggeri efter, siger Rasmus Jensen.

-kj

Læs mere om Byggeri

15/5 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder