Ny ø færdiggør Nordhavns Århusgadekvarter

Ny ø færdiggør Nordhavns Århusgadekvarter

Københavns Nordhavn får en ny ø med boliger og parkeringskælder på et samlet areal af 63.000 m2

Kronløbsøen bliver skabt som en nyetableret og attraktivt beliggende ø i Indre Nordhavn. Øen etableres i Kronløbsbassinet mellem Sundmolen og Århusgadekvarteret, der begge er under udvikling. Øen vil bestå 233 boliger, der bliver opført i et seks-etagers byggeri formet som en karre med seks bygningskroppe rundt om et gårdrum. Arkitekternes inspiration stammer fra Møns Klint. Desuden etableres to pladser, 'Klinten' og 'Kysten' ned til vandet på øen.

Under byggeriet - det vil sige under vandet i havnebassinet - vil der være en parkeringskælder i fire etager med plads til 1100 biler. Den nye ø bliver forbundet af tre broer og en tunnel, som gør øen til en naturlig del af resten af Nordhavn. Placeringen i Kronløbsbassinet betyder, at der dannes et såkaldt 'lommevandrum' mellem øen og Stubkaj med plads og mulighed for vandaktiviteter.

Bag projektet med en værdi på 1,1 mia. kr. står projektselskabet Kronløbsøen Projekt, som består af By & Havn (50 %), PensionDanmark (40 %) og Nordkranen (10 %).

- Kronløbsøen er med til at færdiggøre visionen for Århusgadekvarteret, som en bydel med kanaler og broer. Øen vil danne ramme for både velbeliggende, bæredygtige boliger, et stort parkeringsanlæg og detailhandel, som både beboerne i Århusgadekvarteret og på Sundmolen vil nyde godt af, siger adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Høj efterspørgsel og godt afkast
Byggeriets stueetage er tiltænkt erhverv som enten butikker, cafeer eller restauranter. Boligerne er ejerlejligheder, bliver mellem 50 og 200 m2, og alle får mindst én altan. I det samlede projekt vil boliger udgøre 24.500 m2, erhverv 500 m2, boligkælder 5.000 m2 og parkeringskælder 33.000 m2.

- Vi er glade for at kunne igangsætte de attraktive boliger på en ny ø i Kronløbsbassinet med en helt fantastisk beliggenhed tæt på vand, by og metro. Boligerne skal bæredygtighedscertificeres efter DGNB-standarden på niveauet Guld. I kraft af beliggenhed, tilgængelighed, kvalitet og bæredygtighedscertificering forventer vi en høj efterspørgsel efter boligerne, så vi sikrer vores medlemmer et godt afkast, siger PensionDanmarks adm. direktør, Torben Möger Pedersen.

Alle erfaringer og kompetencer i spil
NCC er totalentreprenør på projektet og ser frem til at være med til at bygge en helt ny ø i København:

- Dette projekt er i særklasse unikt. Det er ikke hver dag, at man som entreprenør får mulighed for at bidrage til denne form for byudvikling. Så vi får alle vores erfaringer og kompetencer i spil i dette projekt, som vi glæder os meget til at komme i gang med, siger direktør Palle Bjerre Rasmussen fra NCC Danmark.

Projektet begyndes til sommer og forventes at stå færdigt i slutningen af 2023. Projektet er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe samt tegnestuen Sted, der står for landskabsarkitekturen.

-kj

12/4 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger