Ny administrerende direktør hos Plastmo
Efter længere tid uden adm. direktør er Maziar Pourshams ansat som ny adm. direktør hos Plastmo i Ringsted
Del artiklen på1. marts tiltrådte Maziar Pourshams, 45 år, som administrerende direktør for virksomheden i både Danmark og Norge.
I hovedparten af sin karriere har han arbejdet for Hilti i forskellige jobfunktioner indenfor salg, marketing og ledelse. Han har blandt andet arbejdet i Sverige og været udstationeret i Dubai og Iran som general manager. Senest har Maziar Pourshams indgået i Hiltis danske ledergruppe i rollen som head of engineering and key account management.
Tidligere i sin karriere har han arbejdet hos konsulenthuset Andersen Management, entreprenørfirmaet Skanska samt den internationale FN-organisation.
Han har en kandidatgrad som civilingeniør fra DTU samt en HD i International handel og Afsætning fra Copenhagen Business School.
Plastmo, der blev stiftet i 1958, producerer løsninger til håndtering af regnvand i form af tagrender, dræn, faskine samt løsninger til udemiljø i form af lette tagløsninger og glasrækværk.
Virksomheden har hovedkontor og produktion i Ringsted og ejes af den internationale koncern ACO, som har over 4800 medarbejdere og er verdensledende inden for water management.
-los