Ny bæredygtig skole af træProjektet omfatter en ny skole beregnet til 750 elever og en ny idrætshal for i alt 211 mio. kr. Skolen skal senere kunne udvides til op til 1.300 elever.

Ny bæredygtig skole af træ

Arkitema Architects skal tegne den nye skole i Overlund i det vestlige Viborg, der bliver et bæredygtigt byggeri med træ. Skolen kommer til at fungere som et lokalt bydelshus, der spiller sammen med områdets natur

Byrådet i Viborg Kommune har netop vedtaget, at det bliver Arkitema Architects og Sloth Møller, der skal designe en ny skole og hal i bydelen Overlund. Forslaget har stor fokus på sammenhængskraften i lokalområdet, og vil tilbyde en pallette af faciliteter til fritidslivet i bydelen.

Skolen tager udgangspunkt iden natur der kendetegner Viborg, ved at inddrage de grønne omgivelser både inde og ude. Det er tanken, at skolen udføres primært i træ og dermed kommer Overlund Skole til at blive en af landets få træskoler, hvilket spiller rigtig godt sammen med kommunens planer om at reducere brugen af CO2.

- Vi har valgt skoven som udgangspunkt for arkitekturen - både fordi det er let at forstå og omsætte til en metafor, men også fordi vi tror på, at natur og bygning i tæt kombination, har en værdifuld indflydelse på både børn og voksnes velfærd. Vi har altid fokus på holistisk arkitektur, som bl.a. betyder, at vi ved at give adgang til natur, dagslys, audio- og visuelle opleverser, øger koncentrationsevnen og skaber et stressreducerende læringsmiljø. Derfor er jeg sikker på, at Overlund Skole kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker, både elever og personale, men også for hele områdets beboere, fortæller Associated Partner og forretningsområdechef for Læring i Arkitema Architects, Pernille Svendsen.

I dialog med naturen
Arkitema har døbt deres forslag 'Lysningen', hvilket, kombineret med brugen af træ, passer til det arkitektoniske grundprincip for bygningen; en skov af grønne søjler, holdt sammen af plateauer i forskellig højde - som trækroner der danner et tag over skovbunden. Overlund Skole skal bygges i et stort grønt område i den vestlige del af Viborg, og naturoplevelsen skal bevares for både de kommende elever og for hele området beboere.

En fremtidssikret skole
Viborg Kommune er meget ambitiøs i forhold til at skabe en skole, der passer til fremtidens læring og som dermed kan tilpasses mange forskellige undervisningssituationer og understøtte elever og læreres behov. Derfor er skolen i Overlund også bygget op, så der er mange muligheder for brugerne. Centralt i bygningen er et stort åbent torv i form af et atriumrum - en lysning, hvorfra forskudte plateauer fordeler sig, så man primært kun bevæger sig en halv etage op eller ned mellem etagerne. Dette gør, at alle etager opleves tæt forbundne med hinanden.

Anden danske træskole fra Arkitema
I disse år banes vejen for byggeri af træ i stor skala. Træbyggeri i Danmark har haft ringere vilkår end de traditionelle materialer i både pris og holdbarhed, men disse forhindringer er overvundet med nye produkter af træ som eksempelvis CLT, der skal bruges i Overlund.

Sidste år oprettede Arkitema forretningsområdet Timber, der har fokus på at udbrede byggeri i træ i hele Skandinavien, og virksomheden er også godt i gang med flere træprojekter. I starten af maj blev der taget første spadestik til Sdr. Otting Skole i Haderslev, hvor Arkitema også har slået stregerne til en kommende skole. Det er blandt andet erfaringer herfra, men også fra andre steder i Norden, som Arkitema og Sloth Møller kommer til at gøre brug af i udviklingen af Overlund Skole:

- Gennem flere projektforløb i Danmark, Norge og Sverige har vi udført og rådgivet om træbyggerier - og har dermed en specialistviden om dette. Der er ingen tvivl om, at træ kun vil blive et endnu mere udbredt materiale og det har også mange positive effekter. Når man opfører en skole i Overlund er træ det helt oplagte materiale, da det helt fra start sikrer et støj-, lugt- og giftfrit byggemiljø. Samtidig har det en lav kompleksitet at udføre byggeri i træ, hvilket eksempelvis gør det forholdsvist ukompliceret at lave ombygninger og tilbygninger, hvis der skulle blive behov for det i fremtiden, siger Pernille Svendsen.

Intentionen er at skolen skal opføres i CLT, der er en slags limtræ, hvor elementet laves af flere lag brædder(minimum tre lag) der samles med en typisk 90 graders vinkel mellem lagene. CLT adskiller sig på den måde fra almindelig limtræ, hvor brædderne kun er samlet i én retning.

-jhn

Fakta:
Projektet omfatter en ny skole beregnet til 750 elever og en ny idrætshal for i alt 211 mio. kr. Skolen skal senere kunne udvides til op til 1.300 elever. Desuden skal der kunne etableres en ny Hal 2 med fokus på springgymnastik og atletik, hvis foreningerne kan finansiere det.

Forventet ibrugtagning: 2023
Bygherre: Viborg Kommune
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban
Ingeniør: Sloth Møller

24/5 2019
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer