Ny Coop-butik på vej på stor grund i HolstebroGrunden var i udbud i starten af året, og salget blev godkendt af byrådet på mødet i februar.

Ny Coop-butik på vej på stor grund i Holstebro

12.700 m2 i Holstebro skal huse en såkaldt Coop 365discount, der er Coops nye butikskæde, og som har fokus på kvalitet og ansvarlighed samt et aktuelt og relevant sæsonudvalg

Fire minutter til motorvejen, lige ved byens største idrætsfacilitet, tæt på naturen og med egen sø i baghaven. Sådan kunne man beskrive nybyggerkvarteret Alstrup for nogle år siden. Nu er der skudt boliger, skole og plejehjem op i området - og snart kan beboerne se frem til en ny dagligvarebutik og en vaskehal.

Køberen, udviklingsvirksomheden Pro Development, har købt grunden af Holstebro Kommune for at bygge en Coop 365discount, som er dagligvare-koncernens forholdsvis nye butikskæde - og som ikke findes i Holstebro.

Coop beskriver Coop 365discount som en landsdækkende kæde med fokus på kvalitet og ansvarlighed samt et aktuelt og relevant sæsonudvalg, der skal gøre det nemt for kunderne at handle - og alting er altid til discountpriser.

Byggegrunden på 12.700 m2 ligger på hjørnet ved rundkørslen Mozartsvej/Nordre Ringvej ved Vestbyen Friskole, afgrænset af Støvlvej/Alstrupvej.

Der kan bygges max 1.200 m2 til detailhandel og 200 m2 til vaskehal. Køberen skal etablere en 'miniatureskov' og opholdsareal på mindst 50 % af grundarealet.

Se grunden her

-dc

21/3 2022