Ny forening vil bruge mere træ i byggerietEn bred kreds af danske leverandører af træ og træbaserede løsninger til byggeriet med bla. Martin Tholstrup danner nu fælles front i kampen for et mere bæredygtigt byggeri.

Ny forening vil bruge mere træ i byggeriet

Foreningen 'Træ i Byggeriet' vil sætte fokus på den kendsgerning, at en øget anvendelse af træ er en afgørende forudsætning for at nå de globale klimamål med hensyn til CO2-udledningen

En bred kreds af danske leverandører af træ og træbaserede løsninger til byggeriet danner nu fælles front i kampen for et mere bæredygtigt byggeri.

Det sker med dannelsen af foreningen 'Træ i Byggeriet'. Den stiftende generalforsamling finder sted torsdag den 28. marts på Hotel Sixtus i Middelfart, og bag dette initiativ står direktør Martin Tholstrup, Taasinge Elementer.

- Træ er i særklasse verdens mest klima- og miljøvenlige byggemateriale, og der er dramatiske klimaeffekter ved at omstille byggebranchen til mere træbyggeri, fortæller direktør Martin Tholstrup, Taasinge Elementer.

Bred opbakning
En arbejdsgruppe bestående af virksomheder som Scandi Byg, Lilleheden Limtræ, Palsgaard Spær, Superwood, Frøslev og Taasinge Elementer har i de senere måneder arbejdet med at formulere formål og vilkår for foreningen, og det færdige forslag er blevet meget positivt modtaget i branchen.

Ifølge vedtægterne får den nye forening til formål at udbrede kendskabet til træets egenskaber samt at sætte fokus på, at en øget anvendelse af træ som byggemateriale er en afgørende forudsætning for, at vi kan nå de globale klimamål.

- Andre materialer som eksempelvis beton, stål og tegl er meget energikrævende at fremstille, hvilket uundgåeligt medfører en stor udledning af CO2. Med træ er det stik modsat. Produktionen og bearbejdningen af træ kræver næsten ingen energi, og oven i dette optager og opbevarer træerne masser af CO2 fra luften, mens de vokser i skoven, siger Martin Tholstrup og uddyber:

- For hver kubikmeter træ, der bruges som erstatning for et andet byggemateriale, reduceres CO2-belastningen af atmosfæren med i gennemsnit 1,1 tons CO2. Tillægges de 0,9 tons CO2, der bindes i træerne, mens de vokser, så sparer hver kubikmeter træ atmosfæren for op mod 2 tons CO2. I praksis betyder det eksempelvis, at bygger du et hus med en bærende konstruktion af træ i stedet for beton, halveres klimabelastningen.

Træ vil kunne gøre en voldsom CO2 forskel
Byggebranchen står højt på listen over klimasyndere, og måles der på energiforbruget i en bygning over 50 år, så går halvdelen til opvarmning og drift, og den anden halvdel til opførelse af bygningen og til at fremstille byggematerialerne. Paradoksalt nok er det kun energiforbruget til opvarmningen og driften, der er reguleret i Bygningsreglementet. Resten er fuldstændig ureguleret. Der mangler i høj grad tiltag, der stiller krav til hvor meget energi, der bruges til at fremstille byggematerialerne og til at opføre bygningen.

- På verdensplan står fremstilling af byggematerialer i dag for omkring 10-15 procent af den samlede udledning af CO2. Det svarer nogenlunde til udledningen fra brændstoffet i samtlige biler, fly og skibe i hele verden. Og de potentielle CO2-besparelser på byggematerialerne er så store, at vi i Europa vil kunne nå en CO2-reduktion svarende til en fjerdedel af målet i Paris-aftalen, hvis blot vi øger andelen af træbyggeri med 10 procent.

Træhus på 24 etager i Østrig
- Der er mange andre fordele ved at bygge i træ. Det er smukt. Det er naturligt. Det giver et godt indeklima. Det er let at forarbejde. Det vejer ikke ret meget. Det er let at transportere. Og efter brug efterlader det ikke affald, men kan brændes og bruges som en energikilde, fortæller Martin Tholstrup og forklarer videre:

- Mange forbinder i dag træbyggeri med hyggelige bjælkehytter, sommerhuse og småskure. Men det moderne træbyggeri er meget mere end det. Det er også etagebyggeri, højhuse, industribyggeri, sportshaller og broer. Lige nu er verdens største træ-højhus på 24 etager ved at blive opført i Wien. Så der er uendelige muligheder for at anvende træ i stedet for beton, stål og tegl, slutter Martin Tholstrup.

- jhn

Fakta: Alle trævirksomheder kan være med

Den stiftende generalforsamling er åben for interesserede trævirksomheder, og henvendelse kan ske til:

Lauritz Rasmussen

lr-consult@taasingemail.dk

Mobil: 21 24 64 55

6/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger