Ny hal er klar til test af facadebrande
DBI har bygget ny facadetesthal, ekstrastor ovn og moderne kursusfaciliteter. Kursisterne er atter velkomne fra d. 8. juni
Del artiklen påEfter et års byggeri står DBI’s nye bygning i Hvidovre nu klar til brug. Byggeriet indeholder en facadetesthal, en ny ekstrastor multiovn, nye topmoderne kursusfaciliteter og nye kontorlokaler. Alt sammen for at geare forretningen til kundernes behov.
Med den nye facadetesthal kan DBI nu modtage kunder, der ønsker brandtest af facadesystemer efter den svenske standard SP Fire 105. Hallen er desuden dimensioneret til også at kunne teste efter den fælleseuropæiske facadestandard, som er under udvikling.
Den nye multiovn kan køre både hydrocarbon-brandkurve og alle de klassiske brandtests af døre, vægge, dæk og gennemføringer. Ovnens størrelse giver samtidig kunderne mulighed for at teste begge sider af dobbeltdøre i én og samme test, ligesom der også kan testes store ventilationskanaler og søjler.
DBI åbner dørene for kursister i de nye moderne kursusfaciliteter d. 8. juni, hvor det igen bliver muligt at gennemføre både DBI- og AMU-kurser med fysisk fremmøde.
-los